Inco cash & carry vil erobre Sjælland

20. sep 2016 -
This describes the image
Foto: John Ehbecht
Skrevet af: Henrik Denman

 

Dansk Cater satser med åbningen af sin tredje Inco-butik på at få en øget andel af det voksende marked for cash & carry.

Den nyåbnede fødevarebutik har til huse i Metro Danmarks tidligere hovedforretning i Glostrup, og med erhvervelsen af det tidligere Metro-varehus forventer den nye ejer, foodservicegrossisten Dansk Cater ifølge adm. direktør Steen D. Pedersen at nå et trecifret millionsalg inden for en overskuelig årrække.

Inco blev oprindeligt grundlagt i Kødbyen på Vesterbro i København. En flok høkere grundlagde i 1922 en forretning med den centrale placering i hovedstaden, hvor de sammen ville sikre sig varer af god kvalitet til konkurrencedygtige priser ved at gå sammen i en fælles indkøbsforening.

inco-glostrup-1

Inco, der gennem årene var et andelsselskab, søgte gennem en årrække at udvide markedet ved at åbne endnu en cash & carry-forretning i Aarhus og ved at slå ind på foodservicemarkedet med distribueret salg. Strategien førte til økonomisk uføre, og ejerne valgte i 2011 at sælge de to cash & carry-forretninger til Dansk Cater.

Leverandørerne

Tanken er at gøre Inco i Glostrup til et nyt kulinarisk fyrtårn for kunderne inden for udespisningsmarkedet. Den typiske kunde er en professionel bruger af fødevarer, som forarbejder råvarerne og sælger det som færdige måltider.

inco-glostrup-3

Og den nyåbnede Inco driver ambitionen om at vokse på det sjællandske marked ved at slå på de samme dyder, som har bibragt Inco i Kødbyen succes gennem snart 100 år.

Lars Arndt, der er direktør for Inco København og Glostrup, fremhæver som en af Incos stærke sider, at kunderne udelukkende kan vælge mellem leverandørernes egne mærker. Der findes så godt som ikke private label i Inco.

– Det er en strategisk beslutning for Dansk Cater, at vi kun forhandler leverandørernes egne mærker. Vi har et godt samarbejde med både store og små producenter, der brænder for deres produkter, og på den måde kan vi støtte udviklingen af industriens mærker. Vi har rigtig mange nyheder hvert år. Vi præsenterer faktisk flere tusinde nyheder i butikkerne, og derfor er det vigtigt, at vi bakker op om vores leverandører.

– Vi har alle de store leverandører i sortiment, men vi dyrker også de små leverandører, og det gør vi til gavn for innovation af fødevarer. Vi oplever ofte, at når vi udvider sortimentet i en kategori, så sælger kategorien mere, siger Lars Arndt.

Økoland

Den københavnske forretning er den største af de tre Inco-butikker. Den har 12.000 kvm., mens butikken i Aarhus er på 7.000 kvm. Inco i Glostrup ligger med sine ca. 10.000 kvm. midt imellem, men til gengæld har den mulighed for at udvide og blive helt op 15.000 kvm.

Glostrup-afdelingen har fra starten et meget stort sortiment. Den har omkring 23.000 varenumre, hvilket er lidt under sortimentet i Kødbyen.

inco-glostrup-4

Allerede ved indgangen til den nyindrettede forretning oplever kunderne, hvad bredde i sortimentet betyder. Her er der indrettet et Økoland, hvor alle økologiske, glutenfri og sukkerfri varer, der ikke står på køl, er eksponeret. Kunderne kan vælge mellem ca. 3500 økologiske varer.

– Vi har trukket økovarerne frem for at vise kunderne, at det er en fødevarebutik, man går ind i. På den måde har vi gjort det til et dynamisk område i butikken, siger Lars Arndt.

Thomas Poulsen, der er indkøber i butikken, siger:

– Der er voksende interesse for at købe økologiske, sukkerfri og glutenfri produkter som produktserien Superfood. De er lavere på fedtindhold, og de indeholder mineraler, antioxidanter og vitaminer, der har en helbredende effekt. Det er et marked, der er steget kraftigt i de senere år, også inden for udespisning, f.eks. i morgenmad. Folk bliver mere bevidste om, hvad de propper i munden, og de går efter renere produkter, forklarer han.

Drikkevarer

En stor del af Inco Glostrup er dedikeret til drikkevarer i alle afskygninger – vand, øl og sodavand, saft, juice, øl, danske og udenlandske specialøl, vine og champagner.

– Drikkevarer er en af de kategorier, der udvikler sig mest. Der kommer hele tiden nye produkter, der er innovative. Vi har en særdeles stor afdeling med både lys og mørk specialøl, som er med til at trække hele kategorien op. Champagne er også blevet et stort område, og det skyldes ikke mindst, at flere danskere drikker cocktails, hvor champagne indgår, siger Lars Arndt.

inco-glostrup-2

Betjente afdelinger med friske fødevarer har altid været en hjørnesten for Inco, og det er da også tilfældet i den nyåbnede forretning.

Betjente afdelinger

I den kølede afdeling med fisk og skaldyr har man trukket skærebordet frem, så kunderne kan se fiskemanden arbejde.

– Vi køber så vidt muligt hele fisk, som vi selv forarbejder. De bliver typisk købt på fiskeauktionerne på Vestkysten, siger Lars Arndt.

Desuden har butikken er stor betjent afdeling med kød, men indtil videre bliver alt kød skåret op i butikken i Kødbyen. Kunderne i Glostrup har dog nemt ved at få god besked, for både i kødafdelingen, i mejeriafdelingen med det brede udvalg af specialoste og i frugt og grønt er der fagligt uddannede medarbejdere.

Kassebetjeningen i Inco hører til blandt landets mest moderne. Den traditionelle kassemedarbejder er skiftet ud med en teknologisk løsning, hvor kunden tager en scanner ved indgangen, scanner varerne undervejs og aflæser scanneren ved udgangskassen. Derefter er der blot at betale med kortet. Helt fri for medarbejdere er udgangskasserne dog ikke, for medarbejdere sørger dels for at bistå kunderne og dels for kontrolscanning.

[gallery ids="eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOVwvSW5jby1HbG9zdHJ1cC0xNS5qcGciLCJ0aXRsZSI6ImluY28tZ2xvc3RydXAtMTUiLCJjYXB0aW9uIjoiTGFycyBBcm5kdCwgZGVyIGVyIGRpcmVrdFx1MDBmOHIgZm9yIEluY28gS1x1MDBmOGJlbmhhdm4gb2cgR2xvc3RydXAsIHZlZCBlbiBhZiBzaW5lIGZhdm9yaXRrYXRlZ29yaWVyLCBkcmlra2V2YXJlci4iLCJhbHQiOiIiLCJkZXNjcmlwdGlvbiI6IiJ9,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOVwvSW5jby1HbG9zdHJ1cC0xMy5qcGciLCJ0aXRsZSI6ImluY28tZ2xvc3RydXAtMTMiLCJjYXB0aW9uIjoiU2FsZ3Nhc3Npc3RlbnQgQ2FzcGVyIEh2aWlkIGhhciB0cmF2bHQgaSBkZW4ga1x1MDBmOGxlZGUgZnJ1Z3Qgb2cgZ3JcdTAwZjhudGFmZGVsaW5nLiIsImFsdCI6IiIsImRlc2NyaXB0aW9uIjoiIn0=,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOVwvSW5jby1HbG9zdHJ1cC0xMS5qcGciLCJ0aXRsZSI6ImluY28tZ2xvc3RydXAtMTEiLCJjYXB0aW9uIjoiSSBtZWplcmlhZmRlbGluZ2VuIGZpbmRlciBrdW5kZXJuZSBldCBzdG9ydCB1ZHZhbGcgYWYgc3BlY2lhbG9zdGUuIiwiYWx0IjoiIiwiZGVzY3JpcHRpb24iOiIifQ==,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOVwvSW5jby1HbG9zdHJ1cC04LmpwZyIsInRpdGxlIjoiaW5jby1nbG9zdHJ1cC04IiwiY2FwdGlvbiI6IkkgZGVuIGtcdTAwZjhsZWRlIGFmZGVsaW5nIG1lZCBmaXNrIG9nIHNrYWxkeXIgaGFyIG1hbiB0cnVra2V0IHNrXHUwMGU2cmVib3JkZXQgZnJlbSwgc1x1MDBlNSBrdW5kZXJuZSBrYW4gc2UgZmlza2VtYW5kZW4gYXJiZWpkZS4iLCJhbHQiOiIiLCJkZXNjcmlwdGlvbiI6IiJ9,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOVwvSW5jby1HbG9zdHJ1cC02LmpwZyIsInRpdGxlIjoiaW5jby1nbG9zdHJ1cC02IiwiY2FwdGlvbiI6IkNoYW1wYWduZSBlciBibGV2ZXQgZXQgc3RvcnQgb21yXHUwMGU1ZGUsIGZvcmRpIGZsZXJlIGRhbnNrZXJlIGRyaWtrZXIgY29ja3RhaWxzLCBodm9yIENoYW1wYWduZSBpbmRnXHUwMGU1ci4iLCJhbHQiOiIiLCJkZXNjcmlwdGlvbiI6IiJ9,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOVwvSW5jby1HbG9zdHJ1cC0yLmpwZyIsInRpdGxlIjoiaW5jby1nbG9zdHJ1cC0yIiwiY2FwdGlvbiI6IkVuIHN0b3IgZGVsIGFmIEluY28gZXIgZGVkaWtlcmV0IHRpbCBkcmlra2V2YXJlciBpIGFsbGUgYWZza3lnbmluZ2VyLiIsImFsdCI6IiIsImRlc2NyaXB0aW9uIjoiIn0="]

Opdateret 10. nov 2020