Hvorfor vil vi gerne have lokale fødevarer?

2. maj 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Lokale fødevarer er en international trend ikke bare på de modne, vestlige markeder, men også i lande som Indien.
Vi er som forbrugere meget mere interesserede i råvarer i dag, end vi tidligere har været. Det er en udvikling, økologien i høj grad været med til at skubbe på. Det er netop råvaren, der gør, at vi kan fortælle forbrugerne, at der er forskel på f.eks. en økologisk og en konventionel vare, og det er den gode råvare, som retfærdiggør, at vi kan tage en højere pris for produkterne.
Sådan har det ikke altid været. Da jeg var dreng i 70erne var det helt almindeligt, at der blev serveret forloren skildpadde fra Jaka en gang om ugen, fordi fokus var på resultatet (aftensmad), snarere end på råvarerne. I dag lyder mantraet: Jo mindre forarbejdning des bedre, og det lever de lokale varer op til, for de oser af håndlavet omhyggelighed.
Som forbrugere bliver vi i stigende grad anti-industrielle. Vi er mistænksomme over for industriprodukter, fordi vi er usikre på, hvad der egentlig kommer i dem. Fødevareskandaler øger vores mistænksomhed over for industriens metoder - og dermed vores mistro til, om produkterne nu også er af god kvalitet, og om de overhovedet er sunde for os.
Det handler ikke om sandhed eller rimelighed. Det kan sagtens være, at den lokale gårdbutik hælder så meget salt og sukker i sit rugbrød, at et par daglige skiver er nok til at give os en blodprop, men vi tiltror den det bedste.
Vi tilskriver den lokale producent en passion, som industrien ikke har. Vi udlever endda selv gerne drømmen og dyrker selv vores mad - helt oppe i på femte sal i altankassen.
Den udvikling, vi ser i mange fødevarekategorier nu, svarer meget godt til, da vi så eksplosionen i mikrobryggerier. Den stigende efterspørgsel gjorde, at de små bryggerier blev nødt til at professionalisere sig, og i processen knækkede mange nakken. Men udviklingen gjorde, at forbrugerne blev langt mere kvalitetsbevidste, når det gjaldt øl, og det smittede også af på de store, hvor f.eks. Carlsberg lancerede Jacobsen og Semper Ardens for at imødekomme konkurrencen fra mikrobryggerierne og forventningerne til kvalitet.
I dag ser vi det samme ske i sodavandskategorien, f.eks. Caleb's Kola fra Pepsi, der er lavet på rørsukker og kolanødder fra afrikansk regnskove. Ligesom med Jacobsen er colaen i øvrigt opkaldt efter grundlæggeren, nemlig
opfinderen af Pepsi, Caleb
Bradham.
Det er heller ikke ud af det blå, at Nestlé og Hershey nu begge lover at fjerne aromastoffer og kunstige farver fra alle deres chokoladeprodukter inden udgangen af 2015.
Min forventning til det lokale fødevareboom er, at adskillige små producenter formår at professionalisere sig, så de tilpasser sig tilværelsen på hylden hos de store kæder. At de løfter deres volumen, deres markedsføring og deres emballage. Når vi ser i par år frem, har vi forhåbentlig skabt nye succeshistorier med producenter, der bliver deres branches svar på Thise Mejeri eller Naturmælk.
Men først og fremmest er min forventning, at de store producenter fokuserer langt mere på "ærlige" og gennemskuelige varer med så få ingredienser som muligt, da den lokale bølge øger forbrugernes opmærksomhed på tilsætningsstoffer og emærker. For forbrugerne kan nemlig ikke få det rent og naturligt nok.

Opdateret 10. nov 2020