Flere end 80 praktikpladser er lige nu slået op på elevplads.dk, og en del af dem er uden sidste ansøgningsfrist.

Det er Dagrofa, Coop og Salling Group, der søger slagter-, delikatesse og bagerelever til deres supermarkeder, men de unge vil ikke uddannes indenfor de fag.

- Der er generelt et problem med at få nok unge ind på en erhvervsuddannelse, men fødevarefagene er ekstra hårdt ramt. Mens der sidste år samlet set skete en stigning på erhvervsuddannelserne, faldt optaget på grundforløbet ”fødevarer, jordbrug og oplevelser”, siger uddannelsesdirektør for erhvervsuddannelserne ved ZBC, Glenny Hansen.

Han tilføjer, at der stort set er jobgaranti inden for slagterog bagerfaget.

- Vi bliver jævnligt kontaktet af virksomheder, der gerne vil have en elev i slagter- eller bagerafdelingen, men vi kan ikke skaffe nok. Tidligere kunne vi have 30 unge på et grundforløbshold. I dag har vi ti, siger uddannelsesdirektøren.

At der er jobgaranti, bestyrkes af den officielle Arbejdsmarkedsbalancen, der viser, at der er ”gode jobmuligheder” inden for de to fag i hele landet.

Bliver i praktikken

Når først eleverne er færdige med grundforløb 2, kommer den næste store udfordring ifølge Glenny Hansen: At få de unge videre på hovedforløbet, hvor de skal i praktik.

- Kommer de først i gang i en praktik, bliver de fleste færdige, siger han.

Ifølge statistikken er 47 pct. i gang med et hovedforløb på bageruddannelsen, tre måneder efter de har afsluttet grundforløbet. 7 pct. er gået i gang, men er stoppet igen.

På slagteruddannelsen gælder det, at 78 pct. er i gang med hovedforløbet efter tre måneder, mens 6,4 pct. springer fra praktikpladsen.

- Nogle få finder ud af i løbet af prøvetiden, at det ikke lige var dem, men generelt gør praktikpladserne et godt stykke arbejde, siger Glenny Hansen.

Dansk Handelsblad kunne i sidste uge fortælle, at der i september 2019 var 12 pct. færre unge i gang med en slagter- eller bageruddannelse end fire år tidligere.

Store lønkrav

I dag er en betjent slagterafdeling og friskbagt brød blevet et konkurrenceparameter, der skal differentiere supermarkederne fra hinanden og fra discountbutikkerne.

Men måske får industribrødet og det detailpakkede kød igen mere plads i supermarkederne, når de store årgange skal afløses af de mindre ungdomsårgange, der kommer de kommende år.

- Det får nogle konsekvenser, at vi ikke uddanner nok. Når efterspørgslen er større end udbuddet, kan det let ende i store lønkrav, og supermarkederne kan få svært ved at holde sine slagter- og bagerafdelinger betjente, siger uddannelsesdirektøren.

De tre største dagligvarekoncerner har til sammen flere end 500 butikker med en slagterafdeling, der for manges vedkommende har flere faguddannede ansat.

Dertil kommer Løvbjergkæden samt en lang række af private slagtere.

- Vi kan ikke en gang kigge til udlandet. Polen, som vi typisk ville hente arbejdskraft fra, har en endnu lavere ledighed end os, siger Glenny Hansen.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets statistik afsluttede 122 unge en bageruddannelse i skoleåret 2018/19, og det er et fald på 37 pct. sammenlignet med for syv år siden.

For slagterfagets vedkommende er der sket et fald på 31 pct. til, at 179 unge kom ud med et svendebrev som slagter.

Fag med muligheder

I 2016 kastede fagets arbejdsgivere, fagforeningen samt dagligvarekoncernerne sig ellers ud i en stor kampagne for at få flere unge ind i slagterfaget ”Meat your future” med komiker og radio/TV-vært Simon Jul som frontfigur.

- Det havde set endnu værre ud, hvis kampagnen ikke havde været der, siger Glenny Hansen.

Han undrer sig over, at vi som danskere har tiltagende fokus på god mad, samtidig med at danske restauranter serverer gourmetmad af høj kvalitet.

- Alt for få ønsker at arbejde med maden. Det er ærgerligt, for maden kan noget. Den kan samle mennesker på en helt unik måde, og en uddannelse, der starter indenfor mad, kan føre til mange spændende karrierer. Vores bagerlandshold har eksempelvis lige vundet bronze ved VM, siger Glenny Hansen.