Hedebølgen lægger en dæmper på nethandlen
Hedebølger får forbrugerne til at dæmme lysten til at sidde ved computeren og købe varer på nettet. Det varme vejr påvirker dog i mindre grad onlinesalget af dagligvarer.
Det viser en rundspørge, Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) har foretaget. Rundspørgen viser, at det usædvanligt varme vejr kan mærkes hos flere danske netbutikker, som melder om en usædvanlig måned med vigende vejr.
Selv om varmegrader er skudt i vejret, skal danskerne dog have mad på bordet - men også her påvirker vejret. Hos Nemlig.com blev der i maj bestilt lidt færre varer end i månederne med mere normale temperaturer.
- Vi har haft en anelse lavere vækst her i maj måned, hvis vi sammenligner med marts og april, men samlet set har vi stadig en flot vækst på 25 pct. i marts, april og maj sammenlignet med samme periode sidste år. Dagligvarer er kravvarer, og uanset vejret så skal forbrugerne jo have mad på bordet, siger adm. direktør Stefan Plenge ifølge FDIH.
Andre netbutikker, FDIH taler med, melder om et vigende salg gennem maj.
Tal fra QuickPay viser, at forbrugerne i højere grad handler, når temperaturen begynder at falde. Handlen sker forholdsvis sent om aftenen.