Grimme grøntsagskasser kæmper med økonomien

Øvrige 21. sep 2021 -
This describes the image
Genrefoto: Alfred Pedersen & Søn ApS
  • Stærk vækst under pandemien er nu afløst af stagnerende salg og økonomiske problemer for frugt- og grøntkassevirksomheden Eat Grim

Efter en firedobling af salget under coronakrisen kæmper frugt- og grøntkasseleverandøren Eat Grim nu for selskabets blotte overlevelse. Med en pandemi på retur er tilstrømningen af kunder tørret ind og krisens investeringer i nyt varehus og andre faciliteter er gået fra aktiver til udgifter.

Det skriver Fødevarewatch.

Ifølge medstifter Carolin Schiemer skyldes krisen i selskabet, at en del af de nye kunder er gået tilbage til gamle vaner efter pandemien har sluppet sit tag i Danmark. Vaner, der ikke omfatter frugt- og grøntkasser. Bedre fysiske forhold var dog ikke de eneste investeringer, virksomheden nåede at foretage i coronatiden.

- Vi har også investeret meget i mennesker dette år, hvilket betyder at 39 stillinger hænger i en tynd tråd, hvis ikke vi kan få vendt situationen på hovedet. Vi opfordrer derfor stærkt vores fællesskab og offentligheden til at tage handling nu, siger Eat Grim-medstifter og direktør, Petra Kaukua.

Opdateret 21. sep 2021