Prøv lige at se nærmere på følgende overskrifter: Nyt kort introduceres i dagligvarehandlen. Discountbutikker er i løbet af få år gået rent ind hos danskerne. Et nyt fødevaremekka skal lære danskerne om bedre mad. Vilde protester mod den voksende grænsehandel.

Umiddelbart kunne man få den tanke, at det er stikord fra aviserne gennem de seneste måneder.

I virkeligheden er det begivenheder, som udspillede sig i dansk dagligvarehandel i 1980'erne.

Det er nogle af de højdepunkter, jeg mødte på min vej som detailhandelsjournalist siden 1986, og som på forskellig måde sætter sit præg på dagligvarehandlen i dag.

Butikker siger ja til Dankort

I eftersommeren 1986 var den første store nyhed, jeg skrev om, introduktionen af Dankortet i dagligvarehandlen.

I midten af 1980'erne var brugserne og købmændene de største spillere på det danske marked. Dansk Supermarked var hastigt på vej frem.

Dankortet havde set dagens lys i 1983, men i 1986 kom det helt store gennembrud for brugen af Dankort som betalingsmiddel, da brugserne og købmændene gik med til at lade kunderne betale med kort.

Det var dog ikke med meget, der bare lignende moderne terminaler og it-løsninger. Det udstyr var kun så småt på vej frem.

Så løsningen med brugserne og købmændene blev, at man ville indføre Dankort-automater i butikkerne.

En ny Dankort-terminal blev om efteråret testet i en række butikker, så man var klar sidst på året.

Direktør Arne Reisfelt fra De Samvirkende Købmandsforeninger, som det hed dengang, sagde, at butikkerne ville få installeret såkaldte "funny money"-automater, hvor kunden kunne trække en værdibon på op til 1000 kr.

En af fordelene var, at butikkerne kunne nøjes med at placere en automat ved indgangen i stedet for at have en ved hver kasse.

Ifølge DSK skulle der blot 25-30 transaktioner til om dagen, før der var balance i butikkens udgift til automaten.

Resten er historie, som man siger.

I 2017 blev Dankortet brugt til godt 1,3 mia. mio. transaktioner, og danskerne betalte 365 mia. kr. med kortet.

Flere og flere går over til kontaktløse betalinger.

Og i fremtiden kan vi bruge fingerbetaling, og mobiltelefonen vil være fremtidens betalingsmiddel.

Discount med vild vækst

I 1987 skete der noget stort i dagligvarehandlen. FDB, som Coop hed dengang, købte en gruppe discountbutikker, der blev samlet under fællesnavnet Fakta.

Dermed var der fyret godt op under kapløbet i discountsektoren. Discountbutikkerne var dukket op adskillige år tidligere.

I 1977 overtog den tyske discountgigant Aldi en eksisterende kolonialbutik på Hundige Strandvej.

Butikken blev omdannet til en discountbutik, og dermed var danskerne blevet præsenteret for et helt nyt butikskoncept.

Aldi fik snart følgeskab. I 1981 åbnede Dansk Supermarked (i dag Salling Group) den første Netto, og Brødrene Løvbjerg åbnede den første Prisa.

Op gennem 1980'erne oplevede discountsektoren en nærmest eksplosiv vækst.

Datidens kendte detailhandelsekspert, Per Press, prøvede hvert år at give sit bud på, hvornår discountbølgen havde toppet.

Men antallet af butikker bare voksede – det var trods alt i fattigfirserne med kartoffelkur.

En anden dansk kæde oplevede også fremgang, nemlig Fakta.

Kædens butikker havde forskellige ejere, og i 1983 solgte købmand Henrik Pedersen (kendt for BS-Supermarked) Faktabutikkerne øst for Storebælt til Dansk Supermarked. De resterende Faktabutikker, som var ejet af købmændene Johan Hansen og brødrene Droob, fik FDB i 1987. Prisen var høj.

Købmændene havde forsøgt at sælge dem til Herman Salling, men han afviste at købe til den pris og gav ved samme lejlighed Fakta-direktøren sit livs overhaling.

Med købet meldte FDB sig ind i discountræset – og købmændene solgte en guldfugl og meldte sig ud af kampen om discountkunderne.

Torvehal - 25 år for tidligt

’Første danske friskcenter ændrer al levnedsmiddelsalg’. Sådan lød en overskrift om det revolutionerende nye friskvaremarked, Kokkenes Torvehal, der åbnede i 1987 og lå lige ved Strøget i København.

Det var pelshandler Birger Christensen og stjernekokken Rasmus Bo Bojesen, der startede Kokkenes Torvehal.

Ideen var at samle så mange madspecialister, f.eks. ost, fisk, pasta, vin, chokolade, slagter og restauranter under ét tag.

Kokkenes Torvehal blev lagt i Pistolstræde og var et utrolig hyggeligt sted med et væld af gode, gedigne råvarer og hyggelige spisesteder.

De handlende skulle give forbrugerne gode madoplevelser og en indkøbsoplevelse som på sydeuropæiske markeder, hvor kunderne kunne se, dufte, smage og føle.

De to initiativtagere fik skabt en god trafik gennem Pistolstræde - men de fleste var osere. De købte ikke noget, fik bare en oplevelse.

Rasmus Bo Bojesen og Birger Christensen havde fat i noget af de rigtige, men var blot 25 år forud for deres tid.

Kokkenes Torvehal lukkede i 1992.

I 2011 åbnede Torvehallerne på Israels Plads, og de bærende ideer fra Kokkenes Torvehal er siden blevet en væsentlig del af supermarkedskoncepter som Meny, SuperBrugsen, Irma og Føtex.

På barrikaderne

Brugsforeningerne var ligesom hele dagligvarehandlen godt arrige og i protesthumør i 1987.

FDB kom med den store nyhed, at man ville åbne en butik i Flensborg, så danske forbrugere kunne køre syd for grænsen og købe billigere dagligvarer uden de høje danske punktafgifter og den høje danske moms.

Butikken skulle i første omgang være en shop-i-shop-løsning i en eksisterende forretning.

Handlen stod sammen, og protester blev sendt i en lind strøm til daværende skatteminister Isi Foighel.

Direktør Arne Reisfelt tornede løs mod de høje afgifter og agtede ikke at vente på, at EU's indre marked ville blive til virkelighed i 1992 og i højere grad udligne de store afgifts- og momsforskelle mellem bl.a. Danmark og Tyskland.

Arne Reisfelt lagde ikke skjul på, at afgiftsplagede danskere for længst havde fundet ud af, hvordan de kunne befri sig for plagen med høje afgifter ved at tage syd for grænsen for at gøre deres indkøb.

FDB's adm. direktør, Bent le Fevre, havde dette fromme ønske:

– Jeg tror, at der i Folketinget bliver mere og mere forståelse for, at disse tilstande må ændres – og jeg håber faktisk, at vi kan lukke forretningen i Flensborg igen om en måneds tid. Men så let går det jo nok ikke…

I dag skriver vi 2018. Og at dømme ud fra dagligvarehandlen i dag er problemet med grænsehandlen ikke blevet væsentligt forbedret, selv om branchen dog oplever, at der er lys i mørket.

Ifølge Skatteministeriet er danskernes grænsehandel med nydelsesmidler næsten halveret siden 00'erne.