Forsker: Byggeri-aftale afblæser frygten for storkonflikt
Det har trukket ud ved forhandlingsbordet, men nu er den sidste store knast i dette års overenskomstforhandlinger for 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked omsider fjernet.
Parterne, 3F Byggegruppen og Dansk Byggeri, har stået stejlt overfor hinanden.
F.eks. havde lønmodtagersiden et krav om at hæve mindstelønnen med mindst 30 kr. i timen for at nedbringe social dumping.
Det krav har Dansk Byggeri dog pure afvist gennem hele forhandlingsforløbet.
Samtidig har 3F Byggegruppen måtte sande, at det store lønkrav i bunden har været umuligt at indfri i takt med, at den globale coronakrise har bidt sig fast og truer dansk økonomi ud i en egentlig recession.
I stedet er det blevet til en aftale, der byder på lønstigninger på 7,5 kr. i timen over tre år.
- 3F Byggegruppen har erkendt, at det var det, de kunne få ud af forhandlingerne, som verden har udviklet sig. Overenskomstaftalen afblæser frygten for en storkonflikt i denne omgang. Jeg er dog ret sikker på, at 3F om tre år igen tager problematikken omkring social dumping med til forhandlingsbordet, siger Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet.
Afstemning en formalitet
Fra begge sider af bordet lyder der tilfredshed med aftalen under den helt ekstraordinære situation.
- Det her resultat er ikke, hvad vi kæmpede for. Det er, hvad der har været muligt i den situation, vi står i, siger Claus von Elling, formand for 3F Byggegruppen til Fagbladet 3F.
Overenskomstforhandlingerne på byggeriområdet var imødeset med spænding, fordi det var sidste store område, der manglede at lande en aftale, og fordi parterne har været langt fra hinanden.
I yderste konsekvens kunne en stærk nej-kampagne blandt lønmodtagerne have fået så meget medvind, at det ville have kastet Danmark ud i den første storkonflikt på det private arbejdsmarked siden gærkonflikten i 1998.
Nok skal aftalerne stadigvæk til afstemning, men det anser Bent Greve for en formalitet under de givne omstændigheder.