Forhandlere gik 45 mio. kr. ned i provision
Forhandlerne hos Danske Spil fik 45 mio. kr. mindre i provision i 2017 end året før. Forhandlerprovision og provision til hestevæddeløbsbaner faldt i 2017 til 710 mod 755 mio. kr. året før.
Forhandlerprovision udgør en mindre andel af bruttospilindtægten i forhold til tidligere år.
Provisionen udgjorde 14,5 pct. af koncernens samlede bruttospilindtægt i 2017 mod 15,4 pct. 2016.
Danske Spil forklarer i sin årsrapport, at faldet i provision skyldes, at online spil udgør en stigende andel i forhold til offline kanalen.
Stigende onlinespil
Salget af spil flytter i stigende omfang over på nettet. Danske Spil oplyser i sin årsrapport, at andelen af salg af onlinespil i 2017 steg med 3 procentpoint i forhold til året før.
Forhandlerne sælger dog stadig mere end danskespil.dk.
De 4.300 forhandlere (kiosker, supermarkeder med flere) stod i 2017 for 57 pct. af salget af spil fra Danske Licens Spil og Danske Lotteri Spil selskaber.
De øvrige 43 pct. af salget foregår via danskespil.dk.