Forbrugernes vagthund viser tænder
Detailkæderne kan, og forbrugerne vil det - alligevel knurrer forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden:
Detailhandlen må ikke via et betalingskort indsamle og gemme viden om, hvad den enkelte forbruger køber.
Forbuddet kan ikke fraviges med forbrugerens underskrift. Heller ikke selv om forbrugeren helt bevidst - hvad tiltagende mange mennesker gør - melder sig ind i kundeklub, og oplysningerne alene skal bruges til at give hende personlige tilbud i stil med de varer, som hun plejer at putte i indkøbskurven.
Det konstaterede Forbrugerombudsmanden i januar med en ny fortolkning af betalingstjenestelovens paragraf 85 stk. 3. For at sikre, at loven bliver overholdt, bruger Forbrugerombudsmanden i øjeblikket ressourcer på at undersøge en række loyalitetskort, der er kombineret med betalingskort.
Det rammer blandt andre Menys og Coops loyalitetsprogrammer, fremgår det af en række sagsakter, som Dansk Handelsblad har fået aktindsigt i. De kan være ulovlige i forhold til den nye fortolkning.
Faktisk er sagsbehandlingen så tung, at den afgørelse, som institutionen over for Coop forudsagde ville ligge midt i september, endnu ikke er kommet.
Loven skal revideres
Men lige så vel som Meny over for Forbrugerombudsmanden har ytret ønske om, at afgørelsen kan vente - er der formentlig heller ingen i Coop, der har lyst til at rykke for den.
Loven skal nemlig på grund af et EU-direktiv alligevel revideres og ligge klar inden januar 2017 - og meget tyder på, at netop paragraf 85 stk. 3 bliver anderledes. I hvert fald har regeringens rådgivende organ, Virksomhedsforum, hvor blandt andre Dansk Erhverv er repræsenteret, anbefalet, at forbuddet mod at indsamle købsdata via et betalingskort ophæves. Det forbud findes nemlig ikke i andre lande.
Virksomhedsforum mener, at der med Forbrugerombudsmandens nye fortolkning er ”sat en effektiv stopper for en udvikling, der går mod færre kort i pungen og en mindre tilfældighedspræget markedsføring. Den nye fortolkning skaber unødigt besvær for såvel virksomheder som forbrugere og er stærkt begrænsende for innovationen”.
Og der er ingen tvivl om, at en negativ afgørelse fra Forbrugerombudsmanden lige nu vil være til besvær for både Coop og Meny. Ikke alene vil det koste kassen at ændre de loyalitetsprogrammer, der er bygget op gennem den seneste tid - og nu fungerer for begge kæder. Kæderne vil samtidig kunne miste en del oplysninger - og dermed opnå et billede af kundens indkøbsmønster, der er mindre værd.
Sagen skal afgøres i retten
Men sandsynligheden for, at kæderne i første omgang kommer til at ændre deres kort, er nok ikke eksisterende. Kan den enkelte kæde ikke blive enig med Forbrugerombudsmanden, skal sagen for en domstol - og det tager som bekendt tid.
Og loven er ikke entydig. Ind til januar i år blev den fortolket, så det kun var kortudbydere som banker o. lign., der ikke måtte gemme kundens købshistorik. I januar kom så Forbrugerombudsmandens nye fortolkning, der også inddrog detailhandlen og dermed de kombinerede betalings- og loyalitetskort som både Coops og Menys.
Ifølge ombudsmanden er det ikke ulovligt at kombinere kortene - det ulovlige kommer, når de to kort ikke kan adskilles.
Tidligere chefkonsulent ved Forbrugerombudsmanden, Annette Creve-Fræmohs, har beskrevet det således i Dansk Handelsblad: ”Kunden skal i hvert enkelt tilfælde ved kassen kunne sige nej til, at oplysninger om hendes køb bliver opbevaret. Fuldstændig som hvis hun valgte at lade loyalitetskortet blive i pungen.”