Føtex lancerer genbrugspose til frugt og grønt

4. dec 2018 -
This describes the image
Illustration: Føtex

En ny handlingsplan fra regeringen skal i samarbejde med dansk detailhandel sætte forbruget af plastikposer ned til det halve inden 2023.

Samtidig blive de tynde plastikposer med hank, som typisk benyttes af grønthandlere, forbudt.

Det vil fortsat være lovligt at bruge tynde poser uden hank, men nu lancerer Føtex en genbrugspose til frugt og grønt.

Salling Groups supermarkedskæde bruger hvert år 35 mio. af de små tynde poser uden hank; det antal skal reduceres markant med de nye poser.

– Introduktionen af de nye genbrugsposer betyder, at vi kan nedbringe antallet af de lette knitreposer, der kun bruges en enkelt gang. I Salling Group arbejder vi på at udfase plast, hvor det ikke er nødvendigt, og netop de lette, tynde poser er et godt eksempel på plastik, vi skal minimere, siger Jonas Schrøder, ansvarlighedsdirektør i Salling Group.

De nye miljøvenlige genbrugsposer til frugt og grønt lander i Føtex-butikkerne i det nye år.

Opdateret 10. nov 2020