Føtex kårer kædens bedste varehuse
Dansk Supermarked kårer hvert år de tre bedste varehuse i Føtex-kæden, og i år er valgte faldet på Føtex i Hillerød som det allerbedste.
Bag varehuset står varehuschef Frank Borgen Baltzer.
- Det er stort. Det er virkelig stort. Jeg er naturligvis meget glad og samtidig meget stolt over personalet i varehuset, som altid hjælper hinanden og bidrager til, at det hver eneste dag er rart at komme her, både som kunde og som medarbejder, siger Frank Borgen Baltzer, der har været varehuschef i butikken siden oktober 2016
- Det skal selvfølgelig fejres med en ordentlig fest, tilføjer han i en pressemeddelelse fra Dansk Supermarked.
Føtex på Eternitten i Aalborg blev kåret som Danmarks anden bedste Føtex, mens varehuset i Rosengaardcentret i Odense løb med tredjepladsen.