Flere end hver tredje kasserer mindre mad

19. nov 2019 -
This describes the image
Madspil hver tredje kasserer mindre mad AimCreate Netto Foto: Netto

Flere end hver anden dansker vil gerne gøre en indsats for at blive mere klimavenlig, viser en tidligere undersøgelse fra AimCreate.

Analysevirksomheden har nu undersøgt, hvad danskerne gør for at være klimavenlig.

Flere end hver tredje (37 pct.) siger, at de har mindsket deres madspild, og en tilsvarende mængde fortæller, at i dag sorterer mere affald, end de gjorde tidligere.

Lidt færre, nemlig 27 pct., har fokus på deres energiforbrug som strøm og vand.

Ifølge Stop Spild Af Mad smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad, der ikke fejler noget, ud. Heraf udgør husholdningernes madspild 260.000 ton pr. år.

Mængden af mad, der smides ud fra husholdningerne, er reduceret med 8 pct. per person i årene fra 2011 til 2017.

Supermarkedernes fokus på madspild med nedsættelse af prisen på varer, der nærmer sig dato, har ifølge AimCreate været med til at sætte fokus på madspild.

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?