Europæisk e-handel vokser med næsten 10 pct.

11. okt 2018 -
This describes the image
PostNord pakker priser på levering Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

I løbet af det seneste år er der blevet handlet varer på nettet for 198 mia. euro - eller knap 1,5 billioner kroner. Det svarer til en stigning på 9,4 pct. i forhold til sidste år.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra PostNord, E-commerce in Europe 2018.

Landegrænserne udviskes på nettet, hvor hele 83 pct. af forbrugerne i den nordiske region har handlet i udenlandske webshops.

- Danske webshops har mere end nogensinde udsigt til et spændende globalt
marked. Handel på tværs af landegrænser stiger fortsat både i og udenfor Europa,
og især Kina er populært for mange forbrugere. Men handlen går også den anden
vej, og vi har gode erfaringer med at hjælpe danske netbutikker med logistikken på
udenlandske markeder, siger Jørgen Fischer, der er rådgiver i e-handel i PostNord i
Danmark.

Mere handel over mobilen

For den nordiske region, som udgøres af Danmark, Norge, Sverige og Finland, er det især mode, sportsudstyr og mad, der bliver handlet, når forbrugerne går på nettet for at købe fysiske varer.

Når det sker, er det oftere via enten mobil eller tablet, det foregår, viser rapporten.

I Skandinavien og Finland har 63 pct. af nethandlerne brugt en smartphone eller tablet til at købe ind på nettet i løbet af de sidste 12 måneder. Det er en stigning på hele 11 procentpoint i forhold til året før.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?