Euro-Outlets gået konkurs

1. feb 2018 -
This describes the image
Skrevet af: Søren Tougaard

Den lille sjællandske kæde Euro-Outlets, der har specialiseret i at opkøbe billige restpartier i Europa, er begæret konkurs i Skifteretten i Næstved.

Kæden bestod ved årsskiftet af fire butikker i Slagelse, Næstved og Nakskov, men allerede i midten af januar måtte Euro-Outlets lukke to af butikkerne placeret i Slagelse og Mega-centret i Næstved.

Og onsdag måtte de tilbageværende butikker lukke ovenpå konkursbegæringen.

Ejeren af Euro-Outlets Thomas Skov Nielsen fortæller til Sjællandske Medier, at det ikke har været muligt at fremskaffe den kapital, der skulle til for at køre selskabet videre. Dermed står kædens 100 ansatte nu uden arbejde.

Euro-Outlets åbnede i 2015 og havde i seneste 2016-regnskab en bruttofortjeneste på 7,3 mio. kr. og et resultat på ca. 1,1 mio. kr.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?