Emmerys hæver driftsresultat op i ny rekord

Øvrige 16. jun 2023 -
This describes the image
Foto: Emmerys
  • Strategisk satsning har givet konstant forbedring i driften siden 2019 og overskud de seneste to år, siger kædens CEO Shahriar Bakhshpou

Skrevet af: Søren Tougaard

Efter flere års millionunderskud blev 2021 omsider vendepunktet for den økologiske bagerkæde Emmerys, der tæller 31 butikker herhjemme og omkring 400 medarbejdere. Her opnåede Emmerys næsten 9 mio. kr. i overskud, og stort set identisk bundlinje viser 2022-regnskabet, hvor kæden kom ud med et resultat på 8,9 mio. kr. 

Ligesom resten af detail- og fødevarebranchen har Emmerys været ramt af voldsomme stigninger på energi og visse råvarer, men kæden har truffet et aktivt valg om at absorbere en stor del af de ekstra omkostninger internt frem for at lade kunderne betale i fuldt omfang. Det har givet pote i form af en øget omsætning, som kæden dog ikke offentliggør i regnskabet.

Men både bruttofortjenesten stiger til 92 mio. kr., mens driftsresultatet (EBITDA) går frem med ca. 3 mio. kr. til 14,9 mio. kr. 

- Tålmodighed og tillid til, at vi er på rette vej. Det er to af grundene til vores regnskab for 2022, som er det bedste i kædens historie. Vi har en stigning på godt 10 mio. i bruttofortjeneste, og selv om EBITDA er lavere end forventet, er den stadig 2,8 mio. bedre end forrige år, som ellers var vores bedste regnskab i mange år,” siger CEO Shahriar Bakhshpour.

Emmerys holder fast i den strategi, der blev indledt i 2019, med fokus på smag, kvalitet og uovertruffen kundeservice, lyder det. Kædens sortiment justeres fortløbende, så det til stadighed er tidssvarende med de økologiske produkter som kunderne efterspørger. Samtidig satser Emmerys også på at give sine gæster mulighed for en caféoplevelse af høj kvalitet.

- Vi har renoveret en række butikker for at implementere Emmerys nye identitet og præsentere vores økologiske sortiment af brød, kager og kaffe på en mere synlig og imødekommende måde. Det har været en stor succes, og derfor sætter vi gang i at optimere resten af vores butikker de kommende år, ligesom vi også har konkrete planer om nye butikker, siger Emmerys adm. direktør. 

 

Opdateret 19. jun 2023