Elevernes "storcenter" ligger i Ebeltoft

26. feb 2016 -
This describes the image
||||||| |Foto: Ulrik Samsøe Figen|Foto: Ulrik Samsøe Figen|OLYMPUS DIGITAL CAMERA|Foto: Ulrik Samsøe Figen|Salling Groups elever etablerer deres eget storcenter i løbet af uddannelsen. Jon Skålerud har bl.a. ansvar for elevuddannelserne Foto: Ulrik Samsøe Figen|

En vandkande med seks glas til 25 kroner. Det er da et godt tilbud. Og dog? På den anden side af ”gaden” koster den samme kande med lige så mange glas kun 15 kroner.
En times tid efter har ”ejerne” af den første butik dog sat prisen ned til 20 kroner. Nu er det nemlig snart lukketid, og så skal hylderne gerne være tomme.

De to butikker ligger sammen med andre butikker med tøj, isenkram, elektronik og mad side om side – og over for hinanden - i et interimistisk ”storcenter” i hallen på Bøgehøj Kursuscenter i Ebeltoft.

”Storcentret” er en del af det afsluttende forløb for Dansk Supermarkeds elever inden for kontor, bageri, slagter- og salgsuddannelsen, og butikkerne har åbent for kunder udefra hver torsdag i syv uger fra slutningen af januar til begyndelsen af marts. Priserne har eleverne selv fastsat – det er en del af opgaven. De skal dog udøver godt købmandsskab, hvorfor mindsteprisen er indkøbspris plus moms.

Realistisk forhandling

- ”Storcentret” er kronen på værket for vores elever. De begynder om mandagen i grupper på ti at planlægge, hvilken butikstype og hvilket koncept de vil afprøve. De skal selv købe varer ind og forhandle om prisen med leverandøren, fortæller Jon Skålerud, der er HR Senior Manager med ansvar for elevuddannelsen i Dansk Supermarked Group.

[caption id="attachment_48469" align="aligncenter" width="2688"]Foto: Ulrik Samsøe Figen Foto: Ulrik Samsøe Figen[/caption]

Leverandørerne er dog ikke helt ægte. De kommer fra Dansk Supermarkeds hovedkontor, og det er koncernen, der har købt varerne ind. Men forhandlingen er hård og realistisk.

- Det er så meget anderledes end hverdagen ude i butikken, fordi de skal klare alt selv. De fastsætter også selv deres priser med købmandskabet for øje, og mens nogle satser på at sælge meget til en lav pris, vælger andre at sætte en højere pris, velvidende at de nok sælger mindre. De bliver i sidste ende bedømt på bundlinjen, siger Jon Skålerud og tilføjer, at eleverne hele tiden bliver fulgt af coaches, der er frikøbte ledere fra koncernens butikker.

- Coachene giver dem feedback på både deres sociale og faglige kompetencer, siger Jon Skålerud.

Ingen går i seng, før butikken er klar

En af coachene er Sandra Søndergaard, der til hverdag er afdelingsleder i Bilka i Odense. Hun er selv uddannet i Dansk Supermarked Group og har været coach i ”storcentret” flere gange.

Coachene er med fra den første dag, når planlægningen begynder, og de giver eleverne feedback både løbende og samlet hver aften.

- Hvis der ikke er problemer, eller eleverne ikke beder os om hjælp, er vi bare fluer på væggen. Vi må ikke komme med løsninger, men kun hjælpe dem på vej, hvis de ”kører af sporet”, siger Sandra Søndergaard.

Når eleverne er på deres praktikpladser, er der et fast koncept for, hvordan tingene skal foregå i butikken. Det er der ikke i storcentret.

- Der er intet bestemt facit. De skal selv bygge et koncept op. Det giver dem muligheder for at afprøve deres teori og viden, men det er også den største udfordring. Vi presser dem hele tiden, og der sker hele tiden uforudsete ting, som i den virkelige verden. De indkaldes til mange møder. Flere forskellige myndigheder dukker op, som eksempelvis brandtilsynet eller levnedsmiddelkontrollen, siger Sandra Søndergaard.

[caption id="attachment_48470" align="aligncenter" width="2688"]Sandra Søndergaard Foto: Ulrik Samsøe Figen. Sandra Søndergaard
Foto: Ulrik Samsøe Figen.[/caption]

Onsdag aften, inden butikkerne åbner torsdag morgen, kommer distriktschefen og tjekker, om butikken lever op til det koncept, eleverne selv har beskrevet.

- Eleverne får ikke lov at gå i seng, før deres butik er klar. Eleverne bliver virkelig udfordret i løbet af forløbet, men så er vi der til at samle op på dem. Alle er glade og mange erfaringer rigere, lige som de alle har haft en god oplevelse, når de tager her fra fredag. Det er vigtigt for os, siger Sandra Søndergaard, der selv var med i ”storcentret”, da hun var elev.

[caption id="attachment_48466" align="aligncenter" width="2688"]Foto: Ulrik Samsøe Figen Foto: Ulrik Samsøe Figen[/caption]

Salgsassistentelev i parfumeafdelingen i Føtex i Kalundborg, Tina Johansen:

- Det er fedt at få lov at bygge en butik op helt fra bunden. På den måde bliver det en god blanding af både praktik og teori.

- Den største udfordring er, at man skal arbejde sammen i en gruppe på ti. Det kræver, at man kan kommunikere med hinanden. Men jeg er forbavset over, hvor godt, det er gået.

[caption id="attachment_48468" align="aligncenter" width="2688"]Foto: Ulrik Samsøe Figen Foto: Ulrik Samsøe Figen[/caption]

Slagterelev i Føtex i Storcenter Nord i Aarhus, Kevin Sørensen:

- Det er hårdt, men det er supersjovt. Vi bliver udsat for et helt andet pres, end det vi oplever hjemme i butikken. Her skal vi lave alting fra bunden, mens vi i butikken får en del, der er klar til brug.

- Dagens største udfordring er vores stegt flæsk med persillesovs. Det er gået sindssygt god, så vi havde svært ved at følge med. Nu er vi med.

[caption id="attachment_48471" align="aligncenter" width="2688"]Foto: Ulrik Samsøe Figen Foto: Ulrik Samsøe Figen[/caption]

https://vimeo.com/156534807

Opdateret 10. nov 2020