Ved første øjekast ser indførelsen af pant på dåser i grænsehandlen enkel ud. Men i virkeligheden har sagen, der nu har kørt i 12 år, vist sig at være et kompliceret puslespil med konflikter, forskellige interesser, en frygt for spildte investeringer til trecifrede millionbeløb og en kamp om salg til millioner af øl og sodavand til danskerne.

Offentligheden har gennem de mange år kun fået præsenteret små brudstykker af kampen om pantaftalen, men Dansk Handelsblad har i en række artikler afdækket det, som Udenrigsministeriet i en sammenfatning af sagen kaldte konflikten mellem danske og tyske interesser.

Dansk Handelsblad trækker her linjerne op i sagen, der fik en foreløbig afslutning i maj i år, da Danmark og Tyskland underskrev en aftale om at indføre pant på dåser i grænsebutikkerne fra 2018.

Store interesser

Selv om der er sat et foreløbigt punktum i sagen, er den langt fra afsluttet. Og der er fortsat store interesser på spil.

Vi fortæller andetsteds om de aktører, der har de største interesser i pantsagen, og hvilke konflikter de hver især oplever.

For Danmark er det helt afgørende, at sagen forbliver lukket. Det vil være et prestigetab, hvis der går kludder i sagen, når aftalen skal udmøntes i en praktisk løsning.

Tyskland har en tilsvarende interesse i at have afsluttet sagen. Det er dog ikke nogen stor sag for den tyske forbundsregering. Faktisk mener mange i tysk politik, at sagen kun i lille udstrækning vedrører Tyskland, da det er Danmark, som har et problem med grænsehandel og miljøsvineri.

Men for den tyske forbundsregering er Slesvig-Holstens synspunkt vigtig, for i Berlin erkender man, at det er småt med arbejde i den nordlige delstat, og at faldende grænsehandel vil være et problem for arbejdsmarkedet.

Kamp om omsætning

Dansk dagligvarehandel kæmper indædt for at få pant på dåserne i grænsehandlen. De oplever det som unfair konkurrence, men drivkraften er først og fremmest udsigten til et øget salg i de danske butikker.

Tilsvarende slås grænsehandlen for sin sag. Grænsesupermarkederne vil forsvare den kerneforretning, som øl og sodavand nu engang er, og de synes absolut ikke om udsigten til at miste et salg på en halv mia. kr. eller mere.

En vanskeligste brik at placere i puslespillet er Dansk Retursystem. Det kan lyde enkelt, at danskerne skal kunne aflevere deres grænsedåser tæt på bopælen, men det vil kræve en udvidelse af retursystemet, og så er det gode spørgsmål, hvor stort fremtidens system skal være.

For miljøminister Eva Kjer Hansen (V) bliver en af de første store udfordringer at skabe overblik over, hvordan det danske retursystem skal se ud fra 2018, og ikke mindst at få aftaler med Dansk Retursystem og finansieringen af det udvidede retursystem på plads.

Af Henrik Denman
hede@dhblad.dk

Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen