Danske Spil efterlyser københavnsk lottomillionær
Vinderen af 2. præmien i det nordiske spil Vikingelotto går stadig rundt i København - udvidende om, at vedkommende onsdag i uge 39 vandt 4,2 mio. kr.
Det får nu Danske Spil til at efterlyse den heldige vinder i en pressemeddelelse.
- Nu er der gået halvanden uge. Derfor vil vi gerne minde personer, der har købt en kupon den 17. september omkring kl. 18.15 i Telefonkiosken på Østerbrogade i København, om at gå ned og få den præmiesøgt. Vi har nogle millioner vi gerne vil have delt ud til vinderen, siger adm. dir i Danske Lotteri Spil, Pernille Mehl i meddelelsen.
At lottomillioner ikke bliver afhentet hører ifølge Pernille Mehl til sjældenhederne.
- Når vi efterlyser vinderen, så får vi mange til lige at huske at tjekke tasken, inderlommen eller om man satte kupon’en på køleskabslågen, siger Pernille Mehl.
Faktisk mangler to Lotto-millionærer på nuværende tidspunkt at indfinde sig. Onsdag i denne uge (40) løb endnu en dansk vinder med en gevinst på 1.415.741 kr. Vinderkuponen er købt i Bygaden Vin og Tobak i Herlev.