Danske Bank indleder priskrig på mobilbetaling

22. feb 2017 -
This describes the image
Foto: Danske Bank

MobilePay sænker nu priserne i fysiske butikker, fortæller Danske Bank i en pressemeddelelse.

Banken indleder dermed den varslede priskrig på betalinger med mobilen.

Prisreduktionen kommer kort efter sammenbruddet i forhandlingerne mellem Nets og Danske Bank. Et brud, der betyder, at det mobile dankort ikke bliver en del af MobilePay.

Fra 1. april reduceres den højeste pris for en transaktion i en fysisk butik fra 5 kr. til 0,75 kr.

MobilePay Business til de mindre virksomheder har hidtil haft en pris på 1 pct. pr. transaktion, dog maximalt fem kroner. Til større kæder har prisen været forhandlet individuelt.

Nu erstattes og strømlines det hele af en transparent pristrappe, fortæller banken.

Det betyder, at prisen i en kædebutik ifølge banken vil falde fra 28.500 kr. om året til 13.650 kr.

Dansk Supermarked afvikler i øjeblikket brugen af MobilePay i butikkerne.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?