Dansk spiritusproducent: Den lokale historie sælger dansk spiritus

22. aug 2016 -
This describes the image
Årets Lokale Vare 216 blev vundet af whisky-producenten Fary Lochan Foto: Helle-Karin Helstrand

 

 

Lugten af lejrbål overdøver langsomt dunsten af gylle, mens jeg går tværs over gårdspladsen ved Fary Lochan i den lille midtjyske landsby Farre.

På den anden side af gårdspladsen er direktør Morten Jørgensen i gang med at ryge malt til produktion af virksomhedens vigtigste produkt, whisky, og fra den åbne ovn og karret med malt stiger en lys røg op mod den mørkeblå himmel. Morten Jørgensen er i gang med at fylde brændenælder i en lille, åben ovn, hvorfra røgen føres over i et stort kar med malt.

- Vi benytter i øjeblikket den sidste malt fra Skotland. Fremover bruger vi alene whisky-malt fra Fuglsang i Sønderjylland. Bryggeriet har længe produceret øl-malt, men nu kan virksomheden også levere whisky-malt. Vi vil helst benytte lokale råvarer i vores produktion, men kan det ikke lade sig gøre, skal råvarerne i hvert fald være danske, siger Morten Jørgensen og tilføjer:

- Det er helt i min fars ånd.

Inspireret af Skotland

Morten Jørgensen er 28 år og sammen med sin mor, Anne Birgitte Jørgensen, der også er direktør, sin søster, Tine Toft-Laursen, og broren, Thomas Smidt-Kjærby, viderefører han den virksomhed, som Jens-Erik Jørgensen grundlagde som whiskydestilleri i december 2009.

- Min far døde desværre alt for tidligt, 53 år gammel, i april i år. Da mistede jeg ikke alene min far, men også min chef og læremester. Min far købte skoven her for 10 år siden. Den gang arbejdede han som skattedirektør og fra 2013 sad han også i byrådet. Hans ide var i første omgang at dyrke vin, siger Morten Jørgensen.

Men Jens-Erik Jørgensen var vild med whisky, og på en af ægteparrets adskillige ”studieture” til Skotland besøgte han landets dengang mindste whiskydestilleri Edradour.

- Det inspirerede ham til i stedet at etablere et whiskydestilleri, fortæller Morten Jørgensen, der blev ansat som sælger for Fary Lochan for knap to år siden.

- Vi vil kun sælge til de små specialbutikker, hvor kunderne ikke bare selv tager varerne ned fra hylden. Vores spiritus er produceret ved håndkraft, og de skal gives videre til kunderne med hånden sammen med vores historie. Det er den, der sælger de lokale produkter. Vi har lige nu aftaler med 60 specialbutikker i Jylland, og med en ny grossist i København forventer vi snart også at sælge via flere specialbutikker på Sjælland, siger Morten Jørgensen, inden han lægger endnu en stak brændenælder i ovnen.

Brugte fade fra USA

Den største udfordring for de små spiritusproducenter er ifølge Morten Jørgensen at slå deres navn fast, og som producent af whisky har man endnu en udfordring.

- En god skotsk whisky har ligget på fad i 12-18 år. Nogle er op mod 50 år gamle, så det tager nogle år, inden man kan sammenligne vores whisky med dem. Dog siger vores kunder, at vores whisky er god, og de kan sagtens smage, at der endnu er tale om en ung whisky, siger Morten Jørgensen og tilføjer, at Fary Lochan kun frigiver en lille del af produktionen hvert år.

- Vores mål er at opnå en kvalitet, der kan sammenlignes med den skotske. Den ældste whisky, vi har på fad, er fra december 2009, fortæller han.

I kælderen ligger egefad ved egefad – alle præget med årstal og nummer. Fadene er amerikanske bourbonfade, men købt i Skotland, der er stor aftager af whiskyfade fra USA.

- I Skotland vil man helst benytte brugte fade, fordi whiskyen i brugte fade er længere tid om at modne og dermed opnå det bedste resultat. Sådan vil vi også producere vores whisky, fortæller Morten Jørgensen.

I USA siger en lov, at producenterne skal bruge et hvis antal nye fade hver gang, derfor er landet storleverandør af fade til blandt andet Skotland.

Jordbærlikøren er en reklamesøjle

Fary Lochan producerer nu 7.500 liter whisky om året med én ugentlig produktionsdag. Kun en tiendedel kommer på flasker nu, mens resten venter til whiskyen er rigtigt moden.

- Vi har en kapacitet, så vi kan producere den mængde fem dage om ugen, og det er vores mål på længere sigt. Men så skal vi heller ikke være større, for så er det ikke længere håndværk, siger Morten Jørgensen, der sammen med familien hælder whiskyen på flasker og sætter etiketter på med håndkraft.

- Mens vi venter på, at vores whisky er klar, lever vi af at sælge snaps, bitter, jordbærlikør, en lille smule vin og gin. Vores gin er produceret efter min opskrift, mens de andre produkter er min fars. Vi destillerer selv sprit til whisky, men de andre produkter er produceret på en base af finsprit, som vi ikke selv destillerer, siger Morten Jørgensen.

Mens gin, snaps og bitter – ligesom whiskyen - kun bliver solgt fra specialbutikker og fra Fary Lochans webbutik og fra den fysiske butik på destilleriet, bliver jordbærlikøren nu også solgt i Coops butikker. Det skyldes, at jordbærlikøren i konkurrence med blandt andre Staunings whisky vandt kampen om at blive Årets Lokale Vare 2016 i Coop.

- Vi blev ringet op af en repræsentant fra Madkulturen, der arbejder sammen med Coop om prisen, om vi ikke ville have vores jordbærlikør med. Vi sagde ja, fordi konkurrencen var en god måde at få vores navn ud på, fortæller Morten Jørgensen.

Fary Lochan vandt, og med æren og 50.000 kroner fulgte også et tilbud om at komme på hylderne i Coops butikker.

- Vi overvejede det længe, for er man først ude i de store kæder, mister man let specialbutikkerne. Men samtidig var det svært at sige nej til den markedsføring, som det kunne bringe med sig. Så enden blev, at vi fik produceret en anden etiket til den jordbærlikør, som nu er på hylderne i Coop, siger Morten Jørgensen.

[gallery ids="eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOFwvZmFyeS1sb2NoYW5faGtoLTguanBnIiwidGl0bGUiOiJmYXJ5IGxvY2hhbl9oa2ggKDgpIiwiY2FwdGlvbiI6Ik1hbHRlbiBlciB0aWxzYXQgdmFuZCBvZyBnXHUwMGU2ciBvZyBnZW5uZW1nXHUwMGU1ciBlbiBnXHUwMGU2cmluZ3Nwcm9jZXMsIGluZGVuIGRlbiBkZXN0aWxsZXJlcyB0byBnYW5nZS5Gb3RvOiBIZWxsZS1LYXJpbiBIZWxzdHJhbmQiLCJhbHQiOiIiLCJkZXNjcmlwdGlvbiI6IiJ9,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOFwvZmFyeS1sb2NoYW5faGtoLTYuanBnIiwidGl0bGUiOiJmYXJ5IGxvY2hhbl9oa2ggKDYpIiwiY2FwdGlvbiI6IkRlbm5lIFx1MjAxZHBvdCBzdGlsbFx1MjAxZCBhZiBrb2JiZXIgZXIgZGVzaWduZXQgYWYgSmVucy1FcmlrIEpcdTAwZjhyZ2Vuc2VuIG9nIHByb2R1Y2VyZXQgaSBTa290bGFuZC4gRGVuIGhhciBlbiByZWxhdGl2IGtvcnQgaGFscywgaHZpbGtldCBiZXR5ZGVyLCBhdCBmbGVyZSBvbGllciBmcmEga29ybmV0IGtvbW1lciBtZWQgaSB2XHUwMGU2c2tlbiBpIGZvcmJpbmRlbHNlIG1lZCBncm92ZGVzdGlsbGVyaW5nZW4uIERldCBnaXZlciBlbiBrcmFmLXRpZ2VyZSB3aGlza3kuIE1lZCBlbiBsYW5nIGhhbHMgdmlsIG9saWVybmUgYmxpdmUgYWZzYXQgaSBoYWxzZW4uRm90bzogSGVsbGUtS2FyaW4gSGVsc3RyYW5kIiwiYWx0IjoiIiwiZGVzY3JpcHRpb24iOiIifQ==,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOFwvZmFyeS1sb2NoYW5faGtoLTUuanBnIiwidGl0bGUiOiJmYXJ5IGxvY2hhbl9oa2ggKDUpIiwiY2FwdGlvbiI6IkRlbiBtYWx0LCBzb20gRmFyeSBMb2NoYW4gYmVueXR0ZXIgaSBkYWcsIGVyIHNrb3Rzay4gTWVuIG5cdTAwZTZzdGUgbGV2ZXJpbmcgYWYgbWFsdCBrb21tZXIgZnJhIGJyeWdnZXJpZXQgRnVnbHNhbmcuIE1hbHQgZXIgYnlnLCBkZXIgZXIgc3BpcmV0LCBzXHUwMGU1IHN0aXZlbHNlbiBlciBvbWRhbm5ldCB0aWwgc3Vra2VyLkZvdG86IEhlbGxlLUthcmluIEhlbHN0cmFuZCIsImFsdCI6IiIsImRlc2NyaXB0aW9uIjoiIn0=,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOFwvZmFocnktbG9jaGFuX2hraC0xNS5qcGciLCJ0aXRsZSI6ImZhaHJ5IGxvY2hhbl9oa2ggMTUiLCJjYXB0aW9uIjoiRm90bzogSGVsbGUtS2FyaW4gSGVsc3RyYW5kIiwiYWx0IjoiIiwiZGVzY3JpcHRpb24iOiIifQ==,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOFwvZmFocnktbG9jaGFuX2hraC0xNC5qcGciLCJ0aXRsZSI6ImZhaHJ5IGxvY2hhbl9oa2ggMTQiLCJjYXB0aW9uIjoiRm90bzogSGVsbGUtS2FyaW4gSGVsc3RyYW5kIiwiYWx0IjoiIiwiZGVzY3JpcHRpb24iOiIifQ==,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOFwvZmFocnktbG9jaGFuX2hraC0xMy5qcGciLCJ0aXRsZSI6ImZhaHJ5IGxvY2hhbl9oa2ggMTMiLCJjYXB0aW9uIjoiRGVuIGRhZ2xpZyBzdGFiIHBcdTAwZTUgRmFyeSBMb2NoYW4gZXIgTW9ydGVuIEpcdTAwZjhyZ2Vuc2VuICh0diksIFRpbmUgVG9mdC1MYXVyc2VuIG9nIEFubmUgQmlyZ2l0dGUgSlx1MDBmOHJnZW5zZW4uRm90bzogSGVsbGUtS2FyaW4gSGVsc3RyYW5kIiwiYWx0IjoiIiwiZGVzY3JpcHRpb24iOiIifQ==,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOFwvZmFocnktbG9jaGFuX2hraC0xMi5qcGciLCJ0aXRsZSI6ImZhaHJ5IGxvY2hhbl9oa2ggMTIiLCJjYXB0aW9uIjoiTWVucyBGYXJ5IExvY2hhbnMgZWplcmUgdmVudGVyIHBcdTAwZTUsIGF0IHdoaXNreWVuIGJsaXZlciBnYW1tZWxcL21vZGVuIG5vaywgdGplbmVyIHZpcmtzb21oZWRlbiBwZW5nZSBwXHUwMGU1IGF0IHNcdTAwZTZsZ2Ugc25hcHMsIGJpdHRlciwgZ2luLCBqb3JkYlx1MDBlNnJsaWtcdTAwZjhyIG9nIGVuIGxpbGxlIHNtdWxlIHZpbi4gSWtrZSBtaW5kc3Qgc25hcHNlbmUgb2cgam9yZGJcdTAwZTZybGlrXHUwMGY4cmVuIHNcdTAwZTZsZ2VyIGdvZHQuRm90bzogSGVsbGUtS2FyaW4gSGVsc3RyYW5kIiwiYWx0IjoiIiwiZGVzY3JpcHRpb24iOiIifQ==,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOFwvZmFocnktbG9jaGFuX2hraC0xMS5qcGciLCJ0aXRsZSI6ImZhaHJ5IGxvY2hhbl9oa2ggMTEiLCJjYXB0aW9uIjoiSSBrXHUwMGU2bGRlcmVuIG1vZG5lciB3aGlza3llbiBwXHUwMGU1IGVnZWZhZGUgZnJhIFVTQS4gRmFyeSBMb2NoYW4gcHJvZHVjZXJlciBmaXJlIHR5cGVyIHdoaXNreSBodmVydCBcdTAwZTVyIFx1MjAxMyBlbiBmb3IgaHZlciBcdTAwZTVyc3RpZC4gRGVydWRvdmVyIGVyIGRlciBlbiByXHUwMGU2a2tlIFx1MjAxZHNwZWNpZWwgZWRpdGlvbnNcdTIwMWQuRm90bzogSGVsbGUtS2FyaW4gSGVsc3RyYW5kIiwiYWx0IjoiIiwiZGVzY3JpcHRpb24iOiIifQ==,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOFwvZmFocnktbG9jaGFuX2hraC0xMC5qcGciLCJ0aXRsZSI6ImZhaHJ5IGxvY2hhbl9oa2ggMTAiLCJjYXB0aW9uIjoiRGVubmUgXHUyMDFkcG90IHN0aWxsXHUyMDFkIGFmIGtvYmJlciBlciBkZXNpZ25ldCBhZiBKZW5zLUVyaWsgSlx1MDBmOHJnZW5zZW4gb2cgcHJvZHVjZXJldCBpIFNrb3RsYW5kLiBEZW4gaGFyIGVuIHJlbGF0aXYga29ydCBoYWxzLCBodmlsa2V0IGJldHlkZXIsIGF0IGZsZXJlIG9saWVyIGZyYSBrb3JuZXQga29tbWVyIG1lZCBpIHZcdTAwZTZza2VuIGkgZm9yYmluZGVsc2UgbWVkIGdyb3ZkZXN0aWxsZXJpbmdlbi4gRGV0IGdpdmVyIGVuIGtyYWYtdGlnZXJlIHdoaXNreS4gTWVkIGVuIGxhbmcgaGFscyB2aWwgb2xpZXJuZSBibGl2ZSBhZnNhdCBpIGhhbHNlbi5Gb3RvOiBIZWxsZS1LYXJpbiBIZWxzdHJhbmQiLCJhbHQiOiIiLCJkZXNjcmlwdGlvbiI6IiJ9"]

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?