Ud af det blå dukkede der pludseligt i starten af januar en artikel op i Jyllands-Posten om, at Jyske Bank ville ”skille” sit Visa/Dankort ad, når den nuværende aftale med Nets om udstedelse af Visa/Dankort udløber ved udgangen af 2019.

Det var en gammel nyhed i betalingskort-kredse, idet Jyske Bank flere gange i 2018 havde nævnt, at de overvejede denne skilsmisse, uden at det havde givet anledning til meget omtale.

Det virkede også som om, at Jyske Bank blev taget på sengen over al den opmærksomhed, artiklen fik. Pludselig var alle - med undtagelse af bankerne - fremme med udtalelser i retning af, at det ville man ikke finde sig i.

Forrest kom detailhandelsorganisationerne og Forbrugerrådet Tænk, men også mange private ytrede sig på diverse blogs, og bl.a. Danmarks Radio fulgte sagen tæt.

Folkelig forståelse

Måske lidt overraskende for mange af os, så havde befolkningen virkelig forstået, at Nationalbankens rapport fra november 2018 om de samfundsmæssige omkostninger viste, at Dankortet var billigst af alle betalingsmidler.

Og skulle der være nogen, som ikke havde hørt det før, så blev resultatet nu gentaget så mange gange, at ingen længere var i tvivl.

Derfor rejste der sig den opinion, at Visa/ Dankort skulle ”reddes”.

Politikerne, der i årevis havde været dejlig fri for at skulle forholde sig til Dankortet og den relaterede lovgivning, blev nu pludselig tvunget frem på banen, og i et valgår var der bred opbakning fra alle politiske partier til, at bankerne ikke måtte ”få lov at betræde den sti, der ville føre til Visa/Dankortets død”.

Fra flere sider lød det, at nu måtte bankerne udvise samfundssind.

Overfor dette virkede det, som om Jyske Bank stod temmelig uforberedt på den medieinteresse, der pludselig blev for deres beslutning om at splitte Visa/Dankortet i to.

Dels argumenterede direktionen med, at de ikke tjente mere på en opsplitning, og dels ville en opsplitning give flere produktmuligheder i fremtiden, idet Visa havde ca. 700 applikationer, som kortholderne kunne få glæde af.

Mod dette stod detailhandlen og Forbrugerrådet med klare synspunkter om, at det var (meget) dyrere for dem at få indløst en Visa–transaktion frem for en Dankort-transaktion, og der var ikke en eneste bank, der udtalte sig til fordel for Jyske Banks påstand.

Til sidst ville Jyske Bank ikke længere udtale sig.

Det principielt mere interessante synspunkt omkring de ca. 700 applikationer fik Jyske Bank aldrig i spil under debatten, og der kom ikke et eneste eksempel på, hvad det var for en type applikationer, der kunne have værdi i det danske marked.

Til gengæld var der nogle der gjorde sig lystige over, at VISA-applikationer til den tredje verden næppe kunne være et argument i diskussionen om Visa/Dankortets fremtid.

Der gik heller ikke lang tid, fra politikerne med erhvervsministeren i spidsen havde spillet samfundssind-kortet, før Danske Bank, der for nylig har fået en ny formand (Karsten Dybvad, som om nogen forstår det politiske spil), meldte klart ud, at banken ville fortsætte med at udstede Visa/Dankort.

Ganske få minutter senere meddelte Nordea det samme, og nogle dage senere meddelte den sidste store bankgruppe i Danmark - Lokale Pengeinstitutter - sig også på linje med de øvrige banker.

Dermed døde debatten hen, og VISA/Dankortet vil fortsat de næste mange år blive udstedt til 90 pct. af befolkningen, og på nuværende tidspunkt er det uklart, om Jyske Bank er sat blevet så meget skakmat, at deres kunder også vil kræve fortsat at have adgang til produktet.

Aftalen med detailhandlen

Hele diskussionen om Visa/Dankortets fremtid handlede alene om bankernes udstedelse. Nets og detailhandlen har en sideløbende aftale om modtagelse af Dankortet i forretningerne, men den aftale udløber ikke ved udgangen af 2019.

Alligevel kom denne aftale også til debat, efter at Jyllands-Posten offentliggjorde en anden artikel i forlængelse af Visa/Dankort-debatten, hvor det omtales, at nogle kæder (Sunset Boulevard og McDonald's) havde besluttet at droppe Dankortet, da de synes, at det var for dyrt for dem - og hovedparten af deres Dankort-kunder har jo et VISA-logo på den anden side af kortet, som kæderne så kan modtage i deres terminaler.

Det er således kun kunder med et ”rent” Dankort, de ikke længere kan betjene. Idet Dankort-omkostningerne for forretningerne er bestemt i et betalingskortdirektiv, som er politisk besluttet, havde ingen parter - her i et valgår - interesse i at åbne den debat.

Så det må vente til efter valget, for noget skal der gøres. Det er alle parter enige om, men dog ikke helt enige om, hvordan det skal gøres.

Prismodellen overfor forretningerne er et større og langt mere kompliceret matematisk regnestykke, hvor der skal findes en løsning, så de forretninger, der har små gennemsnitskøb, kan få en mere fleksibel prismodel, mens dem med store gennemsnitskøb ikke rammes.

Det lyder ikke helt let, så derfor må forhandlingerne vente til efter valget.

Vindere og tabere

Visa/Dankortet fortsætter, som vi har kendt det siden 1988, så selv om de fleste nok vil mene, at konceptet med både et lokalt og et international brand på samme betalingskort er vinderen - så er det blot en fortsættelse af det produktkoncept, danskerne længe har kendt.

Så ”sejren” består i, at konceptet har fået politisk og folkelig opbakning fem år mere.

Danske Bank tjene lidt hårdt tiltrængte politiske point, men det kan undre, at det tog så lang tid, før banken meldte klart ud.

Banken har jo også haft sit at se til i den senere tid og var næppe klar til en offentlig debat af denne størrelse om emnet.

Detailhandlen og Forbrugerrådet vandt helt klart befolkningsopbakning i deres kamp for Dankortet og de lavere omkostninger ved produktet.

Jyske Bank synes ved første øjekast at være den store taber, men er de nu også det?

Det er uomtvisteligt, at Jyske Bank led en del prestigetab og især politisk indflydelse.

Banken rejste efter debatten til kaffemøde i København for at forklare politikerne, hvad de havde gang i, men politikernes svar var ifølge Jyllands-Posten, at "det kan godt være, at Anders Dam (Jyske Banks adm. direktør, red.) synes, at han ikke har noget problem, men det har han".

Om det så på den lange bane viser sig at være muligt at forklare kortholderne, at det er en produktmæssig fordel i forhold til de kommende digitale Visa-produkter at have to kort, må tiden vise.

På det økonomiske område kan det også være en fordel at splitte produkterne, selvom Jyske Bank påstår noget andet, således at Jyske Bank tjener mere på opsplitningen, og detailhandlen kommer til at betale.

Jyske Bank fik også - måske utilsigtet - tilføjet Finans Danmark og sektoren generelt nogle grimme sår, idet offentligheden tydeligt kunne se, at når Finansrådets formand Michael Rasmussen fra Nykredit siger undskyld i Politiken: "Vi har brudt kontrakten med samfundet", så gælder den udtalelse ikke for Jyske Bank, der udviser en vis politisk tonedøvhed.

Men det afspejler også, hvor svært Finans Danmark har ved samlet at repræsentere hele sektoren.

MasterCard kan vinde

Den helt store vinder, som slet ikke har været omtalt i medierne, er MasterCard, idet bankerne nu har fået en årrække til at introducere nye kombinationsprodukter med Dankort.

Man kan godt forestille sig, at flere af de større banker kunne tænke sig at udstede MasterCard/Dankort for at differentiere sig og fjerne opmærksomheden fra Visa og Jyske Bank.

Danske Bank kunne være et godt gæt på en af de banker, der er længst fremme ad den vej.

Det vil øge produktudbuddet til glæde for kortholderne og forretningerne, glæde konkurrencemyndighederne og bestyrke politikerne i, at det Dankort, de gerne vil værne om, er et godt produkt at samarbejde med for internationale kortudbydere, der gerne vil yderligere ind på det danske marked. En meget spændende udviklingsmulighed.

Sammenfatning:

Helt overordnet har Visa/Dankort fået en opbakning fra alle andre end Jyske Bank, og det bliver derfor spændende at se, hvordan Jyske Bank vil håndtere udfordringerne de næste 12 måneder.

Politisk er der fortsat ro om Dankortet, og Nets kan nu videreudvikle Visa/Dankort-produktet med mobilløsninger, kombinations-applikationer med f.eks. Coops og andres loyalitetsprogrammer, fingerscanning i stedet for PIN-koder, digital ID, alderskontrol ved spiritus- og tobakssalg, udbygge det kontaktløse Dankorts anvendelsesmuligheder, saldokontrol, videreudvikle løsninger til e-handlen, individuelle forbrugsgrænser, forbedre overvågningen og sikkerheden på alle parametre.

Der bliver således rigeligt med områder, som Dankortet og Nets kan udvikle yderligere i de kommende år for at fastholde Visa/Dankortet som et attraktivt produkt for bankernes kunder.