Danish Crown får grønt lys til Westcrown

3. dec 2015 -
This describes the image

Danish Crown og tyske Westfleisch har nu fået konkurrencemyndighedernes godkendelse af det fifty-fifty ejede joint venture ”Westcrown”, hvor de to virksomheder forener kræfterne inden for udbening og salg af so-kød.

Det fortæller Danish Crown i en pressemeddelelse.

- Det er dejligt at få formaliteterne på plads, og vi skulle gerne kunne begynde produktionen allerede i starten af det nye år. Ved at have vores egne udbeningsfaciliteter forventer vi at kunne sikre vores so-andelshavere en bedre afregning. Helt konkret skærer vi et mellemled væk, så vores ejere kan hente den indtjening, forklarer Group CEO for Danish Crown Kjeld Johannesen.

I øjeblikket slagter Westfleisch 350.000 søer om året i Schöppingen. Danish Crown slagter årligt ca. 325.000 søer i Danmark. De er hidtil blevet solgt som halve slagtekroppe til aftagere i primært Tyskland. Fremover vil de to virksomheders samlede slagtninger alle blive udbenet på Wetscrowns nyetablerede produktionsanlæg i Dissen syd for Osnabrück.

Ligesom Danish Crown er Westfleisch et andelsselskab. Mens Danish Crown er ejet af cirka 8.000 danske landmænd, består Westfleischs ejerkreds af over 4.200 landmænd fra primært den nordvestlige del af Tyskland.

(hkh)

Foto: Danish Crown

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?