CSR-ekspert: CSR-regnskaber er som dameblade

17. sep 2018 -
This describes the image
Claus S. Frederiksen er sammen med Vincent F. Hendricks aktuel med bogen ”Kæmp for kloden”. Her introducerer de et nyt ansvarlighedsbegreb, der handler om samarbejdet mellem virksomheder, politikere og videnskabsfolk: Unifi ed Social Responsibility (USR)

Som skidt fra en spædekalv sprøjter dagligvarekoncernerne i øjeblikket forskellige CSR-tiltag ud. Tiltag, der skal redde både dyr og mennesker - ja, hele kloden.

Men har det overhovedet nogen effekt, eller er det spil for galleriet i kampen om at få flest kunder og de bedste medarbejdere?

- Hvis jeg giver to kroner til en hjemløs, er jeg så så god, at det er en historie værd i Billedbladet? Nej, vel. Det er det, virksomhederne gør, når de tager vatpindene væk fra hylderne og samtidig inviterer til fest med det store hornorkester, siger Claus Strue Frederiksen.

Han er magister og ph.d. og beskæftiger sig med etik og politisk filosofi med særligt fokus på virksomheders samfundsansvar og global retfærdighed – og er lige nu aktuelt med bogen ”Kæmp for kloden”.

- CSR er blevet en lille sport, der kører ved siden af virksomheden. En flot CSR-politik gør medarbejderne stolte, så fortæller det om deres arbejdsplads – virker godt i rekrutteringen og måske også på kunderne, siger han. Men CSR får ikke meget plads i lønbudgettet.

- Der er formentlig sjældent fem, der arbejder med CSR i en stor virksomhed med flere hundrede medarbejdere. Det siger lidt om, hvor høj prioritet CSR har, siger Claus S. Frederiksen. Han understreger, at han taler generelt om danske virksomheder – ikke specifikt om dagligvarebranchen.

- Skulle jeg fokusere på dagligvarekoncernerne, så kunne transportområdet være et relevant område for CSR-politikken. Mange varer bliver efterhånden transporteret rundt af mindre vognmænd til en meget lille hyre. De bliver formentlig ofte spurgt, om de ikke kan gøre det billigere, siger Claus S. Frederiksen.

Han mener dog, virksomhedernes CSR-politik har været årsag til, at mange mennesker rundt i verden generelt har fået bedre arbejdsforhold.

Luftige krav til regnskaber

Flertallet af forbrugerne er ligeglade og klapper i hænderne over, at vatpindene er fjernet fra hylderne, mener Claus S. Frederiksen.

- Ingen dansk virksomhed er endnu gået konkurs på grund af etiske forbrugere. Vi bekymrer os ikke. Der er nogle på Østerbro og Frederiksberg i København, men kommer man bare ud til Næstved og Slagelse – eller til Roskilde, hvor jeg selv bor, så er vi ret nemme. Ungerne skal hentes, og lasagnen laves, og når man står i supermarkedet, er CSR ikke det vigtigste, siger Claus S. Frederiksen.

Og vil man som forbruger vide, om den virksomhed man handler med, er CSR-duks, er CSR-regnskaberne at sammenligne med et dameblad.

- CSR-regnskaber er i bedste fald ligegyldige – i værste fald manipulerende. Der er nogle pæne billeder og nogle søde historier om Pablo, der har fået et arbejde på grund af virksomhedens CSR-politik. Var virksomhedernes økonomiske regnskaber på samme niveau som et CSR-regnskab, ville markedet bryde sammen. Ingen skriver selvfølgelig om sig selv, at de har opført sig dårligt det seneste år. I de økonomiske regnskaber er de nødt til at fortælle, hvis det er gået skidt, siger Claus S. Frederiksen.

Standarderne for CSR-regnskaber er for luftige.

- Man kan eksempelvis ikke ud fra CSR-regnskaberne vide, om det er Fakta eller Netto, der handler mest bæredygtigt og ansvarligt, på samme måde som man kan se, hvem der skaber overskud, siger Claus S. Frederiksen.

Uvidende journalister

Medierne sluger det hele råt og stiller ingen kritiske spørgsmål. Ifølge Claus S. Frederiksen ved de færreste journalister nok om CSR – og det giver virksomhederne let spil.

- Med mindre man som journalist synes, at det er flot at give to kroner til den hjemløse, så har langt de fleste journalister mistet deres kritiske sans, når det kommer til CSR. De færreste har – som det mindste - læst CSR-rapporterne. Virksomhederne får ofte lov at fortælle, at deres CSR-tiltag er win-win, for det lyder bedst, når man får overskud – om ikke andet så for aktionærernes skyld. Men hvad ville de sige, hvis de blev spurgt, hvordan de ville handle, hvis valget stod mellem at agere etiske korrekt eller skabe profit.

Claus S. Frederiksen sammenligner med de spørgsmål, politikerne får.

- Politikerne ville græde af glæde, hvis journalister behandlede dem lige så venligt, som de behandler virksomhedernes CSR-indsats. Der skal noget virkelig slemt til, hvis en historie om manglende ansvarlighed skal i medierne.

Danmark som foregangsland

Claus S. Frederiksen mener, at Danmark har ressourcerne til at være foregangsland og eksportere CSR til hele verden.

- Danske virksomheder er kreative og innovativt nytænkende, og med udgangspunkt i de egenskaber skal CSR i spil. Virksomhederne kan dog ikke gøre det alene. Politikerne skal på banen. Hvis hele den off entlige sektor eksempelvis stillede nogle CSR-krav, når de handler med virksomhederne, så ville det smitte af på de varer, som forbrugerne bliver præsenteret for i butikkerne, siger Claus S. Frederiksen.

Han mener, at politikere og virksomheder sammen skal defi nere nogle gennemskuelige krav til CSR-regnskaberne. - Men også forskerne skal på banen – i stedet

Opdateret 10. nov 2020