Cigaretpriser holder grænsehandel i ro

12. jun 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Danske rygere benytter gerne lejligheden til at købe en stang toldfrie cigaretter med hjem. Og når de tager færgen til Tyskland eller Sverige, vil de fleste også købe den enkelte pakke toldfri cigaretter, som man har lov at købe, når færgen er i internationalt farvand.

Men salget af cigaretter i grænsehandlen er til gengæld forsvindende lille.

Det er således ikke cigaretter, der er en trafikskaber i grænsebutikkerne hverken i Tyskland eller Sverige. Mange danskere oplever i virkeligheden, at en pakke cigaretter generelt er dyrere i udlandet sammenlignet med da ske priser.

Skatteministeriet har set nærmere på grænsehandlen med cigaretter i den seneste grænsehandelsrapport fra januar.

Med i billedet hører, at prisen på en pakke cigaretter i Danmark siden 2009 er steget med ca. 10 kr. som følge af en række afgiftsforhøjelæser.

Mod forventning

Men forbruget af cigaretter er faldet mere end ventet, og de stigende priser har heller ikke skabt øget grænsehandel:

"Efter de seneste afgiftsforhøjelser er der tilsyneladende heller ikke indtruffet en stigning i grænsehandlen med cigaretter, hvilket ellers var forventet," skriver Skatteministeriet i sin rapport.

Den manglende interesse for at grænsehandle cigaretter skyldes formentlig også, at afgifterne også er steget i udlandet.

"I Tyskland er priserne på cigaretter nogenlunde på samme niveau som i Danmark, og tilskyndelsen til at grænsehandle cigaretter i Tyskland er derfor begrænset," skriver ministeriet.

Grænsesalg kan stige

Ministeriet skønner, at grænsehandlen med cigaretter i 2012 og 2013 udgjorde omkring 600 mio. cigaretter, og det var stort det samme som i 2011. Ministeriet er dog usikker i sine tal og nævner derfor, at grænsehandlen i 2013 faktisk godt kan være lavere end forudsat.

Ministeriet er dog meget opmærksomt på, at grænsehandlen med cigaretter meget pludseligt kan vokse, hvis der kommer store afgiftsforhøjelser.

"Ved større forhøjelser er der fortsat risiko for betydelige stigninger i grænsehandlen, fordi det – igen – bliver attraktivt at grænsehandlen cigaretter i Tyskland," vurderer Skatteministeriet.

Af Henrik Denman
hede@dhblad.dk

Cigaretter står ikke højt på danskernes indkøbsliste i grænsesupermarkederne, men det kan de hurtigt komme til, hvis nye afgifter gør prisforskellen for stor.

Foto: Colourbox

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?