I 1866 åbnede pastor Hans Christian Sonne og uddeler Severin Jørgensen Thisted Kjøbstads Arbeiderforening. Nu i 2016 lever Coop, som Thisted-brugsen siden har udviklet sig til, i bedste velgående med 1200 butikker og har med sine butikskæder 38 pct. af den danske dagligvarehandel.

Når Coop – som er den moderne afløser af FDB – gennem flere generationer har kunnet være markedsleder på det danske dagligvaremarked, er det en bemærkelsesværdig præstation, for brugsbevægelsen har levet og lever fortsat i spændingsfeltet mellem brugsbevægelsen som forretning og brugsbevægelsen som ideologisk folkebevægelse og forening.

Det er det tema, Kristoffer Jensen forfølger i en ny mammutbog om den danske brugsbevægelse fra pastor Sonne til det moderne Coop. Kristoffer Jensen er museumsinspektør ved Danmarks Industrimuseum, og han har sammen med medforfattere skrevet en både læseværdig og væsentlig bog om Brugsen i 150 år.

Brugsen 150 år

[caption id="attachment_52950" align="aligncenter" width="815"] FOTO: FRA BOGEN "VI MØDES I BRUGSEN"[/caption]

Coop har valgt at fejre 150-års jubilæet i 2016 bl.a. med udgivelsen af bogen, som er et uafhængigt forskningsprojekt, der bygger på brugsbevægelsens arkiver, interviews og tidligere udgivelser om Brugsen. Det er ikke et festskrift, for undervejs beskrives også skiftende tiders uro omkring brugsbevægelsen, uheldige beslutninger i topledelsen og strategiskift, der for alvor satte medlemmernes loyalitet på prøve.

Paradokser er der nok af i Coops liv, som Kristoffer Jensen fremhæver. Mange danskere har fra tid til anden undret sig over, hvordan det overhovedet skulle være muligt at drive en dagligvarevirksomhed på et kommercielt grundlag i en konkurrencesituation, som konstant forstærkes, og så samtidig skulle tage hensyn til medlemsdemokrati og synspunkter og ideer fra medlemmerne, som i de fleste tilfælde ikke har det fjerneste begreb om at drive en kommerciel virksomhed.

Forretningen

Det har da også været en lang, snørklet og til tider bumlet vej at nå frem til Coops nuværende forretningsmodel, hvor man har erkendt, at det er vanskeligt at løfte medlemsdemokratiet ind i nutiden. I takt med, at forretningen har mødt voksende konkurrencepres, er ledelsens tålmodighed og overskud til kompromisser i forhandlinger med et demokratisk bagland sat på hårde prøver. Også i brugsbevægelsen har man måttet sande, at kunden i sidste ende er konge i en konkurrencestat, uanset om man på et ideologisk grundlag kunne hævde, at medlemmerne gennem det demokratiske system snarere burde svinge taktstokken.

Coop har taget konsekvensen, så foreningen Coop i dag ejer en forretning, hvor en professionel bestyrelse har ansvaret for driften.

Valget på at satse på butiksdrift har ifølge Kristoffer Jensen været et af de mest afgørende strategiskift i Coops historie, men der er også blevet truffet mange andre beslutninger gennem årene af vidtrækkende betydning.

Skandalerne

Brugsen i Thisted viste sig levedygtig, og brugsbevægelsen var tidligt ud med både centrallagre og selvbetjening. Mange beslutninger har været fremsynede, men der er også været uheldige beslutninger som f.eks. etableringen af Obs! varehusene og stormagasinet Anva i det centrale København, som ikke kunne overleve.

Omkring 1900 gik det daværende FDB i stigende grad over til egenproduktion, så brugsbevægelsen kom til at sidde på en større del af værdikæden. Men den strategi måtte ændres med tiden, og det blev vanskeligere at opretholde økonomien i fabrikkerne. I 1990-erne fik man for alvor frasolgt fabrikkerne, og FDBs ledelse foretrak at tale om, at salget af fabrikkerne frigav midler til investeringer i butikkerne, men det føg med beskyldninger om, at pengene også blev brugt til at lukke huller i en dårlig drift, der sammen med et voldsomt gennemtræk på direktionsgangene prægede perioden.

Flere episoder satte gennem årene FDB under hårdt pres – ikke mindst fra medlemmerne. Sideløbende med kampen om markedsandele i dagligvarehandlen, som fik FDB til at købe Irma, herskede der en kamp i flere af detailhandlens leverandørvirksomheder. FDB blev viklet ind i den såkaldte brødkrig, som gav FDB massiv negativ pressedækning. Det samme gjaldt den såkaldte jagtskandale, hvor Schulstad havde indkøbt en Range Rover til en af topdirektørernes private formål.

Idealerne

Til gengæld har brugsbevægelsen mange ting på pluskontoen. Således ville Coop ikke have været markedsleder uden opkøbet og udviklingen af discountkæden Fakta. Coop har i høj grad markeret sig i forbrugernes bevidsthed gennem hele sit idealistiske fundament. Satsningen på designermøbler af højeste kvalitet til priser, som almindelige mennesker kunne betale, satsningen på fødevarekontrol og egenkontrol længe før det blev et fokusområde for branchen, og fokus på sundere levevis ved hjælp af Madpyramiden.

Kristoffer Jensen fastslår, at brugsbevægelsens idealer nemt kunne have risikeret at være stendøde i dag, men idealerne lever videre som et ønske om ikke kun at følge markedets logik, men også at omskabe logikken. Det er de seneste års satsning på økologi og Madmanifestet gode eksempler på. Sværere har det til gengæld været at løfte medlemsdemokratiet ind i nutidens forretningsmodel, hvor topledelsen og kædelederne trods alt må forholde sig til et marked, hvor ikke mindst kapitalkæderne sætter dagsordenen.