Plastik fylder på strande og i verdenshavene, hvor det slår store og små dyr og fisk ihjel. Det oliebaserede materiale er efterhånden blevet den helt store synder i tidens klimadebat, der mere eller mindre er endt i en debat om affald.

Men materialet er svært at komme uden om i hverdagen, ikke mindst når det kommer til opbevaring af fødevarer, og måske er det slet ikke plastik, der er den store synder?

Dansk Handelsblad har taget turen til Mariager for at besøge en snart 50 år gammel fabrik, Aage Vestergaard Larsen. AVL har ca. 55 ansatte og beskæftiger sig med det udskældte, oliebaserede materiale i døgndrift - og det endda i tonsvis. Samtidig sparer virksomheden endda miljøet for mere en dobbelt så mange ton CO2.

- 2018 har været en frygteligt år for plast. Diskussionen er endt i en yderst følelsesmæssig debat uden fakta. Vi ser havskildpadder, der er pakket ind i plastik. Men det er ikke plastens eller plastindustriens skyld. Det er, fordi nogle mennesker er nogle svin, når de bare smider plasten i naturen, siger forretningsudvikler, bestyrelsesformand og medejer af AVL, Gitte Buk Larsen.

[caption id="attachment_76257" align="alignnone" width="696"] AVL blev stiftet i 1972 i Mariager af nu afdøde Aage Vestergaard Larsen. Hustruen, Karen Buk Larsen, rundede 75 år i sommer, men arbejder som truckfører på fabrikken. Datteren Gitte Buk Larsen står for forretningsudvikling og er marketingchef. Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

Meget plast brændes af

Det var hendes far, Aage Vestergaard Larsen, der i sin tid etablerede virksomheden, da han som mejerikontrollør kom rundt på mange virksomheder og så plasten hobe sig op.

- I dag er AVL Nordens største virksomhed inden for genanvendelse af plast, og vi omdanner hvert år 15.000 ton plast, så det kan bruges til nye produkter. I Danmark omdannes hvert år i alt ca. 50.000 ton plast, og det niveau har det i øvrigt ligget på i mindst ti år, siger Gitte Buk Larsen.

Læs også: Plast-samarbejdet: Emballagen skal designes til genanvendelse

Hun tilføjer, at noget kasseret plastik sendes til fabrikker andre steder i Europa, men at en stor del af den genanvendelse, der sker af plast i Danmark, er termisk genanvendelse.

- Det, vi gør her på fabrikken, er at omdanne plasten, så den kan genanvendes i nye produkter. Afhængig af type kan plast genanvendes otte til ti gange. Senere kan det måske blandes med nyt plast. Termisk genanvendelse betyder bare, at man udnytter den varme, der kommer ud af plasten, når man brænder den af. Den genanvendelse, der sker i udlandet, resulterer ofte i en kvalitet, der er dårligere end det oprindelige produkt. Det gælder blandt andet en del af plastaffaldet fra danske husholdninger, siger Gitte Buk Larsen.

Ifølge Innovationsfonden produceres der i Danmark 340.000 tons ny plastik om året, og mere end halvdelen af det kasserede plast brændes af.

Poser fra Netto

En lille del af den plastik, som AVL modtager, kommer fra Netto via Stena Recycling. Det er pantposer fra kædens butikker på Fyn og på Bornholm, hvoraf flere end 10 pct. ifølge Salling Group bliver returneret til butikkerne.

Også Arla Foods’ grønne mælkekasser ryger igennem kværnene i Mariager for at ende som nye Arla-kasser. Virksomheden modtager til gengæld ikke plastik, der har været i direkte kontakt med fødevarer, ligesom den plastik, der kommer ud af granulatet fra AVL ikke kan benyttes til fødevarer.

[caption id="attachment_76247" align="alignnone" width="696"] Britta Fischer Mogensen er projektkoordinator og viser virksomhedens forskellige plastressourcer. Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

- Der er helt specielle krav til plastik, der skal bruges til fødevarer, siger Gitte Buk Larsen.

AVL er dog lige nu med i et projekt, der følger plasten fra husholdning med henblik på at øge genanvendelsen. Fødevarer holder sig længere i plastikemballage, men meget af den emballage, som benyttes til fødevarer, er sammensat og dermed svær at genanvende.

Gitte Buk Larsen ønsker, at alle dagligvarekæder vil stille krav til deres leverandører om, at fødevarer skal pakkes ind i plast, der kan genanvendes, eller pakkes i genanvendt plast.

- Først når det sker, vil det flytte noget, siger Gitte Buk Larsen.

På lagerpladsen uden for fabrikken står lige nu hundredvis af grønne affaldsspande fra den nærliggende Rebild Kommune.

Læs også: Enighed i Folketinget om at sikre genanvendelse af plastik

Spandene kommer igennem flere forskellige kværne, hvor de skæres i mindre og mindre stykker, indtil de køres igennem en maskine, hvor magneter sikrer, at eventuelle skruer eller andet metal sorteres fra.

Derefter vaskes plasten i en stor maskine, inden den smeltes og kommer ud som små kugler - eller granulat. Så er plasten klar til at blive genanvendt.

- Vi modtager kun rene fraktioner af plast - altså ikke blandingsmaterialer. Når vi stiller krav til renheden, kan vi levere en høj kvalitet af plast. Kvaliteten beskrives i datablade, som følger granulatet, på samme måde som hos den virksomhed, der skaber de nye produkter. 97,6 pct. af den plast, der kommer ind på AVL, kommer ud som plastgranulat.

Syv-otte hovedtyper

Plastik er ikke bare plastik, og nogle plastikgenstande er sammensat af flere forskellige typer som eksempelvis beholder og låg.

Nogle plasttyper er designet, så de består af flere typer plast, der er låst fast til hinanden, så de ikke kan genanvendes overhovedet. I alt er der ca. syv rene hovedtyper med mange undertyper.

- Man vurderer plasten på fire parametre - afhængig af hvad plasten skal bruges til. Det for os vigtigste er smelteindekset. Det er afgørende for, at man ikke kan blande forskellige typer af plastik sammen, når man skal smelte det om før genanvendelse, siger Gitte Buk Larsen.

Som en del af EU’s plastdirektiv bliver engangsbestik af plastik forbudt, og flere danske kæder har fjernet - eller er i gang med at tage det ned fra hylderne.

Årsagen er, at det udgør en stor del af det plastaffald, man finder efterladt på strandene i Europa. Men engangsbestik er efter Gitte Buk Larsens mening ikke den store synder.

- Det kan jo teoretisk set genbruges, ligesom plasten kan genanvendes. Problemet er også her, at det ofte bare bliver smidt i naturen, siger hun og tilføjer, at det er vigtigt at skelne mellem begreberne genbrug og genanvendelse.

- Når man genbruger plastik, er den ikke forarbejdet. Det er den, når man genanvender plasten i andre produkter, og hver gang ét kg plast genanvendes til nye produkter - i stedet for at de bliver produceret af nyt plast - sparer vi miljøet for 2,4 kg CO2, siger Gitte Buk Larsen.

AVL deltager i forskningsprojekter

- Følge plastikkens vej fra husholdning til genanvendelse eller forbrænding: Plastik fra husholdningen genanvendes ikke som nyt i Danmark. Noget sendes ud af landet, men genanvendes i en betydeligt lavere kvalitet eller forbrændes. Målet er at genanvende husholdningsplast i høj kvalitet i Danmark. Der forventes opnået en ekstra genanvendelse på op mod 15.000 tons
- Genanvendelse af plast – en styrket dansk industri: et toårigt projekt sammen med Plastindustrien og Aalborg Universitet, støttet af Industriens Fond.