Avisgigant snuser til tilbudsavis-omdeling

29. apr 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Der kan være en ny konkurrent på vej ind i en benhård krig om at omdele detailkædernes tilbudsaviser.

De eneste distributører af betydning af tilbudsaviserne i dag - FK Distribution og Post Danmark – kan få selskab af en landets største mediekoncerner,

Ifølge Mediawatch har JP/Politikens Hus, der i forvejen har en omfattende distribution af dagblade og lokalaviser, registreret en række web-domænenavne - som bl.a. jatak-tilbud.dk.

Indholdsmæssigt ligger det mere end almindeligt tæt på FK Distributions fremgangsrige ordning NejTak+, hvor de enkelte husstande selv kan skræddersy hver deres tilbudsavis-pakke. Den nærmer sig nu 400.000 tilsluttede husstande.

Hos JP/Politikens Hus har koncerndirektør Dorthe Bjerregaard-Knudsen kun en kort kommentar over for Dansk Handelsblad.

- Det er korrekt, at vi registreret navnene, vi har dog ikke yderligere at tilføje pt., skriver hun i en mail.

Illustration: FK Distribution

Opdateret 10. nov 2020