Avis: Tescos discountkæde åbner snart

12. sep 2018 -
This describes the image
Dave Lewis, Tescos topchef, skal snart klippe snoren til gigantens første discountbutik Arkivfoto: Tesco

Den britiske detailgigant Tescos planer om en discountkæde, der kan tage kampen op mod tyske Aldi og Lidl er nu så fremskredne, at den første butik åbner om en uge - 19. september.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Ifølge avisens oplysninger vil Tescos topchef Dave Lewis åbne den første 'Jack's' i den lille midtengelske by Chatteris nær Cambridge. Tesco har ikke bekræftet, men The Guardians journalist har selv set det tildækkede 'Jack's'-skilt på den pågældende butik.

Butikken i Chatteris, der oprindelig skulle have været åbnet i et mere traditionelt Tesco-koncept, har stået færdigbygget, men tom siden 2014.

Tesco har i en årrække tabt markedsandele i nogenlunde samme tempo, som Aldi og Lidl er gået frem i Storbritannien. Jack's er tænkt som et nyt våben til at vende den udvikling.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?