Det er ikke noget, man råber højt om ude i butikkerne, for det bliver ikke lettere at rekruttere nye medarbejdere, hvis man indrømmer, at folk ikke står i kø for at arbejde der. Men det er svært i øjeblikket at få medarbejdere til discountbutikken, supermarkedet og købmanden.

Detailhandlen står ikke øverst på listen over attraktive arbejdspladser - og dagligvarehandlen er hårdt ramt. Butikkerne mangler hænder, og det er svært at få de rigtige hænder.

Det er der flere årsager til, mener Jonas Felbo-Kolding, der er forsker i arbejdsmarkedsforhold ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS).

- Helt overordnet set er der sket en akademisering i Danmark, der gør, at mange unge ikke opfatter det som attraktivt at tage en erhvervsuddannelse af nogen slags. Oven i det har de udvidede åbningstider givet ikke mindst dagligvarehandlen nogle ekstrastore strukturelle udfordringer, siger Jonas Felbo-Kolding.

Læs også: Hver fjerde butik opgiver at få en stilling besat

Han henviser til, at de lange daglige åbningstider kræver en meget fleksibel arbejdskraft, og at der derfor er færre fuldtidsstillinger med mødetider fra 8 til 16. Ca. 70 pct. af de ansatte i dagligvarehandlen arbejder mindre end 30 timer om ugen, og mange er studerende i bijob.

- Det er blevet mindre attraktivt at tage en uddannelse som salgsassistent, for det hænger ikke sammen med at have en familie, hvis man skal arbejde på deltid eller både aften og weekend. Stillingerne bliver derfor besat af unge, der er i gang med en uddannelse. Spørger du dem, hvad de laver, vil de typisk ikke sige, at de er ansat i Føtex, men at de er studerende, siger forskeren.

På vej væk

Han mener, at det smitter af på hele deres holdning til arbejdet.

- Ligesom nogle kalder SU'en for cafépenge, er de penge, de tjener på jobbet i supermarkedet, for en dels vedkommende blot "nice to have". Pengene fra den enkelte vagt er ikke afgørende, og er der noget, der er vigtigere for dem en dag, siger de ikke ja til den ekstravagt. Mister de jobbet, er der et andet, der venter, siger Jonas Felbo-Kolding.

Han kalder de unge for transitional workers eller gappies og beskriver dermed en gruppe af medarbejdere, der blot er på jobbet for en periode. De er på vej væk.

- De har ikke det samme forhold til arbejdet og arbejdspladsen, som man har, når man skal leve af sin månedsløn. Til gengæld hygger de sig, når nogle af kammeraterne er ansat på samme arbejdsplads. Det sociale er vigtigt for dem. Men magtfordelingen mellem leder og ansat er særligt i den nuværende situation med høj beskæftigelse så at sige vendt om i detailhandlen. De unge timelønnede har magten, siger han.

Store krav til ledelse

Det stiller dermed ekstrastore krav til de ledere, der skal styre mindst 35 unge mennesker, der arbejder på skift i eksempelvis en discountbutik.

- Han får en vigtig opgave med at gøre de unge mennesker glade for at arbejde i butikken. Men mange af de unge butikschefer har af gode grunde ikke den erfaring og de forudsætninger, der skal til for at lede en sådan personalegruppe. De gør helt sikkert deres bedste, men det er en stor mundfuld. De kommer selv til at hænge på meget lange vagter, når de også skal tage de arbejdstimer, der ikke kan afsættes til de unge. Derfor er jobbet som butikschef heller ikke særligt attraktivt i et længere perspektiv, siger forskeren.

Skal en butikschef selv have anstændige arbejdstider, skal han eller hun have en dygtig souschef at dele ansvaret med.

- Men er souschefen dygtig, bliver han selv hurtigt butikschef, ligesom en dygtig butikschef også kommer videre op i systemet, siger Jonas Felbo-Kolding.

Han har svært ved at se, at situationen vil ændre sig foreløbig.

- Jeg har ikke krystalkuglen med, men lige nu ser det ikke ud til, at beskæftigelsen falder - eller at de strukturelle udfordringer i detailhandlen vil ændre sig - så alt tyder på, at situationen vil være uændret nogle år frem i tiden.

Læs også: Arbejdsmarkedsforsker: Løsarbejdere har magten i dagligvarehandlen