Kaffen og en stak smurte rundstykker er klar i baglokalet, da Dansk Handelsblad ankommer til Shell-stationen i Juelsminde. Bordet er dækket op med fire kopper, og sådan er det hver eneste morgen.

- Vi mødes hver dag på dette tidspunkt til en kop hvordan-går-det-kaffe, siger Anette Bruun Nielsen.

På en almindelig dag er deltagerne hendes mand Martin Bruun samt hendes forældrene Kitty og Børge Nielsen. I dag er faren dog ude af huset.

- Mine forældre havde stationen fra 1976 til 2010, og de kommer stadig forbi hver dag for at se, om jeg har styr på det, smiler Anette Bruun Nielsen.

Mens hun var barn, boede familien i lejligheden ovenpå; den er lejet ud nu.

- Jeg er nærmest vokset op på tanken. Som teenager arbejdede jeg her i min fritid, mens mine brødre aldrig har været interesseret i tanken på samme måde, siger den 46-årige stationsejer.

Hun blev i første omgang uddannet grafisk tegner og arbejdede i treholdsskift.

- Men da vi skulle have børn, fungerede det ikke så godt med skiftehold, og da min mor spurgte, om jeg ikke havde lyst til at komme "hjem" igen, blev det beslutningen, siger hun og bliver suppleret af sin mor:

- Senere blev Anette butikschef, og det betød, at vi kunne komme lidt på ferie. Det havde vi aldrig været. Da Anette og hendes brødre var teenagere, gik fritiden med at tage med dem til gokart.

Begyndte at sælge franske hotdogs

Interesse for motorer har der altid været i familien. Ind til i 80'erne drev Anettes far et autoværksted i tilknytning til tanken. I dag er det Martin Bruun, der står for værkstedet, og bilerne er skiftet ud med skov-, have og parkmaskiner.

- Da mine forældre begyndte at snakke om at sælge stationen, gjorde det ondt helt ind i maven. Et salg ville betyde, at huset, hvor jeg var vokset op, skulle jævnes med jorden, fordi en dagligvarekæde ville overtage. Det kunne jeg slet ikke holde ud, fortæller Anette Bruun Nielsen og bliver suppleret af sin mand:

- Og da jeg var træt af mit job, blev vi enige om at overtage stationen.

Samtalen går tilbage til før den tid, convenience blev en vigtig del af sortimentet på tanken.

- Jeg kan huske, da de begyndte at snakke om, at vi skulle bage brød og sælge hotdogs. Vi snakkede om, at det kunne man da ikke sælge på en tankstation, griner Kitty Nielsen, der i dag ikke viger tilbage, når der skal smøres en sandwich eller en toast.

- Man kan vel sige, at jeg kom til at indlede hele food-rejsen, siger Anette Bruun Nielsen.

Om stationen ender i tredje generation, vides endnu ikke.

- Vi har to døtre, der begge har arbejdet her - den yngste går i gymnasiet og er stadig ansat. Den ældste er nu ved Matas, siger Anette Bruun Nielsen og tilføjer:

- Det er jo svært at vide, hvordan verden og vores transportmidler udvikler sig - om der fortsat vil være det samme behov for en servicestation.