7-Eleven kårer sine mest innovative leverandører

21. sep 2017 -
This describes the image
Foto: 7-Eleven
Skrevet af: Redaktionen

7-Eleven har netop kåret de leverandører, der har leveret de mest nytænkende løsninger til conveniencekæden.

Kåringen bestod af fire kategorier med i alt 14 nominerede leverandører. Nøgleordene for de nominerede var innovation og en udpræget sundhedstendens.

Og her vandt Protein Kitchen titlen som årets innovator for en række nye produkter med et højt proteinindhold.

I kategorien årets produkt, som købmændene selv står for, vandt kædens nye økologiske og fairtrade mærkede filterkaffe fra Peter Larsen prisen.

- Med kåringen hylder vi leverandører, og viser at en særlig indsats ikke går ubemærket hen. Samtidig ønsker vi at gøre det tydeligt for alle eksisterende og kommende leverandører, at vi altid er åbne for nye ideer, når de giver mening for vores øverste chef, nemlig kunderne, siger Jesper Østergaard, adm. dir. i 7-Eleven Danmark.

Convenience er et nøgleord for de fleste forbrugere, og det indebærer ikke udelukkende sunde alternativer, for en klassiker fra pølsevognen hitter stadig blandt danskerne på farten.

Derfor blev Tulip kåret som vinder af årets indsats for at stille pølsegrill og pølsevogne til rådighed, så butikker og købmænd kunne møde kunderne ude foran butikkerne med en offensiv indsats for promovering af pølser i 7-Eleven.

Endelig vandt Juiceman årets kampagne for at løfte juicekategorien op med et kvalitetsprodukt og en anderledes kampagne med den internationale model Andrew Cooper som afsender.

 

Opdateret 10. nov 2020