Skulle nogen være i tvivl om, at vi her i landet faktisk lever i en usædvanligt fredelig periode af historien, bliver det ikke mindre tydeligt, når man sammenligner med begivenhederne omkring os i de første 30 år af Dansk Handelsblads historie.

Fra premieren i 1909 gik der kun fem år, til 1. verdenskrig brød ud i 1914, og 21 år efter dens afslutning gik det fuldstændigt galt igen. Med invasionen af Polen i 1939 åbnede den store taber fra den første krig, Tyskland, en ny krig, der ikke blev mindre rædselsvækkende end forgængeren.

Året efter besatte Tyskland en lang række andre nabolande, herunder Danmark.

Og selv om Danmark slap lettere fra begge krige end de fleste andre lande i Europa, satte de sig naturligvis dybe spor, der i den grad også kom til at definere, hvordan handels- og hverdagslivet så ud. En ventet krig - og nye indgreb.

I 1939 var krigen ventet

Nazi-Tysklands aggressive adfærd efter Hitlers magtovertagelse i 1933 gjorde det kun til et spørgsmål om tid, før den måtte komme.

I den første udgave af Dansk Handelsblad efter, at Tysklands invasion af Polen havde fået bl.a. England og Frankrig til at erklære krig mod Tyskland, var uvisheden naturligvis stor:

”Hvornaar den ender ved ingen. Den kan blive kortvarig, men den kan også komme til at vare mange Aar. Lad os haabe det første og indrette os paa det sidste”, skrev chefredaktør Hemmer Hansen i det blad, der udkom 8. september 1939.

For købmændene betød krigsudbruddet umiddelbart en forventning om, at der ville blive knaphed på varer og rationering - som det havde været tilfældet under 1. verdenskrig. Når den internationale handel gik i stå på grund af krigen, var der mange kolonialvarer, som man med sikkerhed kunne forudse en mangel på.

Men det var også så langt, visheden rakte i slutningen af 1939. Og mange af de indgreb, som fulgte af krigsudbruddet var præget af erfaringerne fra den sidste store krig, der på et tidspunkt kun lå godt 20 år tilbage tiden.

Til sammenligning er det 30 år siden Berlin-Murens fald, som lige er blevet markeret kraftigt markeret.

Til kamp mod hamstring

For at sikre forsyningerne med vores egne landbrugsvarer, blev der med det samme udstedt et midlertidigt udførselsforbud for helt basale fødevarer som korn, mel og gryn samt kødvarer.

I det hele taget greb staten igen radikalt ind i det frie handelsliv med et helt sæt af ekstraordinære love, der i dag sikkert ville blive kaldt en krigspakke.

Dansk Handelsblad aftrykte dem i fuld tekst, og af det indledende afsnit fremgår det, at det er ”midlertidige Foranstaltninger med Henblik på Landets Forsyning med nødvendige Varer”.

Blandt tiltagene var også både en varsling af mulige prisreguleringer og et forbud mod hamstring:

”Private Opkøb af større Kvanta end til normalt Forbrug lige som Næringsdrivendes Indkøb her i Landet af Varer i større Kvanta end til normal forsyning (”Hamstring”) er forbudt”, lød lovteksten.

Det lyder ikke som en helt let opgave at definere, hvornår en købmand købte så meget ind, at vedkommende brød loven.

Af redaktør Hemmer Hansens store artikel om krigsudbruddet kan man læse, at loven faktisk kom som en lettelse for købmænd, der havde haft svært ved at modstå trykket fra kunder, der ville købe stort ind. Og der blev tilsyneladende solgt store mængder sukker i de allerførste dage efter krigsudbruddet 1. september.

Hemmer Hansen havde imidlertid stor tillid til købmændenes samfundssind.

”Ingen Købmand gør sig Illusioner om, at der kan tjenes noget ekstraordinært under Krigsforhold; men de staar alle rolige og ligevægtige rede til at gøre deres Borgerpligt som Administratorer af de nu mere end nogensinde livsvigtige Varebeholdninger”, skrev han.