Dynamisk Marketingchef til spændende fødevarevirksomhed

Foodjob Nordic søger for Carletti A/S en dygtig og ambitiøs Marketingchef, der har bred interesse og erfaring inden for udvikling af marketingfunktionen hos en mærkevarevirksomhed. Carletti A/S udvikler og producerer en bred vifte af chokolade- og slikprodukter til det danske marked, grænsehandlen og til eksport. Carletti ønsker med denne ansættelse at styrke koncepter, brands, øget synlighed i butikkerne og udnytte det høje kendskab til Carletti. Marketingchefen er kommercielt godt tænkende, konceptstærk og har markedsforståelse. Den rette kandidat får desuden ansvar for den daglige ledelse og udvikling af marketingafdelingen. Marketingchefen har reference til Salgs- og marketingdirektøren i et stærkt team.

En karrierestilling med masser af muligheder
Den rette kandidat er en udadvendt, selvstændig, struktureret og innovativ leder, som trives med varierede opgaver i en ofte travl og uforudselig arbejdsdag. Marketingafdelingen er et stærkt fagligt team med to engagerede medarbejdere foruden Marketingchefen, som arbejder tæt sammen med virksomhedens øvrige medarbejdere.

Der er således tale om et job med flere forskelligartede arbejdsopgaver og kontakt på tværs i organisationen. Den rette kandidat er kreativ, og trives med strategisk og ledelsesmæssigt ansvar og en selvstændig hverdag. Du bliver en vigtig spiller i at sikre en succesfuld positionering af Carletti inden for både Consumer Marketing og Trade Marketing, samt på tværs af markeder, kunder og kategorier. De centrale arbejdsopgaver vil være:

  • Daglig ledelse og udvikling af marketingafdelingen
  • Consumer Marketing og Trade Marketing aktiviteter
  • Koncept- og produktudvikling i samarbejde med udviklingsafdelingen og salgsafdeingen
  • Ansvarlig for NPD-projekter sammen med Carlettis fabrikker i Danmark, Polen og Finland, samt øvrige eksterne samarbejdspartnere
  • Brand Management på tværs af brands og segmenter for det danske marked og grænsehandlen
  • Product Management, så du kender dine produkter og kender kategorivækst/tal
  • Løbende aktivitetsplanlægning og opfølgning heraf, herunder udarbejdelse af årshjul
  • Projektleder end-to-end omkring lanceringer og optimeringer for både brand og private label
  • Varemærker

Du har et solidt ståsted men er fortsat nysgerrig for at prøve nye veje
Jobbet indebærer en række spændende arbejdsområder med fokus på evnen til at eksekvere, til tider under pres, hvor prioriteringer løbende ændres. Dette vil udfordre din kreativitet, analytiske evner og dine evner til at kommunikere med andre faggrupper. Det er således vigtigt, at du besidder både robusthed og vedholdenhed, og at du er i stand til at sparre med dine kolleger og medarbejdere, som også gerne må udfordres på den rette måde. Den rette kandidat:

  • Har flere års erhvervserfaring som marketing- eller kategorichef eller tilsvarende i en virksomhed inden for mærkevarer/FMCG, gerne erfaring med konfekture eller impulskategorier
  • Stærk faglig værktøjskasse inden for marketing og en relevant uddannelse på kandidatniveau
  • Er kvalitetsbevidst, robust og vedholdende, og har en struktureret tilgang til sine opgaver
  • Tager ansvar og trives med at have mange ting i gang samtidigt
  • Beslutsom og motiveres af at eksekvere
  • En dygtig projektleder med godt overblik
  • Kan omsætte shopper insights til værdifulde kommercielle løsninger
  • Arbejder selvstændigt, men er udadvendt og god til at opbygge faglige og sociale netværk
  • Systematisk og vedholdende tilgang til opgaver
  • Er sikker bruger af MS-Office-pakken
  • Har gode dansk- og engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt

Hvis du har spørgsmål til stillingen - kontakt direktør Mads Clemmensen fra Foodjob Nordic, som medvirker i udvælgelsen af kandidater, på telefon +45 2912 6119.

Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Dynamisk Marketingchef til spændende fødevarevirksomhed

Tiltrædelse:
25 April 2024

Virksomhed:
Carletti

Arbejdssted:

Grenåvej 641
8541 Skødstrup

Oprettet:
12 maj 2023

ANSØG STILLING