Nemlig.com introducerer madspildspris

Nemlig.Com 23. sep 2021 -
This describes the image
Foto: Nemlig.com
  • Malene Dyrholm fra Overskud i Albertslund modtager som den første olinesupermarkedets pris

For at anerkende de frivillige kræfter, der hver dag gør en forskel mod madspild, introducerer onlinesupermarkedet Nemlig.com nu en nyoprettet pris til en person, der har gjort en helt unik forskel mod madspild.

Den første prisvinder er Malene Dyrholm, der ifølge Nemlig.com i en årrække har været en bærende drivkraft for den lokale kamp mod madspild i Albertslund.

For at vinde prisen som årets madspildshelt skal en person eller en organisation have gjort en mærkbar og passioneret indsats for at bekæmpe madspild det seneste år. Med mere end 57 tons mad uddelt til udsatte borgere i Albertslund, har Malene Dyrholm og Overskud i Albertslund gjort en bemærkelsesværdig indsats det forgangne år, skriver Nemlig.com i en pressemeddelelse.  

Hver uge uddeler foreningens 30 frivillige fødevarer til de mere end 200 familier i lokalområdet, som blandt andet bliver henvist af kommunens Udsatteråd.

Prisen bliver uddelt få dage før den nationale madspildsdag 29. september – en dag, som daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) indførte sidste år.

Den uddeles også i en periode, hvor onlinesupermarkedet har været i modvind det seneste halve år – blandt andet på grund af arbejdsforhold blandt chauffører og lagerarbejdere.

Opdateret 23. sep 2021