Nemlig erobrer Årets Plantebaserede Supermarked fra Bilka

Nemlig.Com 27. nov 2024 -
This describes the image
Foto: Nemlig.com
  • Dansk Vegetarisk Forening undersøger hvert år, hvordan supermarkederne præsenterer de plantebaseret produkter.

I år er Nemlig kåret som Årets Plantebaserede Supermarked af Dansk Vegetarisk Forening, der har set på 135 forskellige parametre, og hvor pris, placering, udvalgets størrelse og tilgængelighed af økologiske varianter er nogle af de parametre, der er vurderet på. Nemlig vinder i år på baggrund af et stort og målrettet fokus på det plantebaserede sortiment. Kategorichef i Nemlig, Mette Roelsgaard, fortæller.

- Vi har lavet mange tiltag for at styrke og udvide det plantebaserede sortiment og gjort det utrolig nemt for kunderne at vælge plantebaseret ved at samle alle disse varer på én side.  Dernæst præsenterer vi ofte plantebaserede produkter ved siden af ikke-plantebaserede produkter som alternativ hertil.

- Vi er meget stolte af at vinde prisen som Året Plantebaserede Supermarked. Det er en stor anerkendelse af vores målrettede indsats for at tilbyde vores kunder Danmarks bedste og største udvalg af plantebaserede varer, som nu tæller 460, hvilket er mere end dobbelt så mange, som vores konkurrenter i de fysiske butikker.

Bedst-i-pris for fjerde år i træk

Sidste år gik prisen som Årets Plantebaserede Supermarked til Bilka sammen med prisen Bedst-i-pris. I år må Bilka afgive titlen som Årets Plantebaserede Supermarked til Nemlig, men de genvinder Bedst-i-pris. Det er fjerde år i træk, at Bilka tager førstepladsen her. Claus Frederiksen, marketingchef i Bilka, siger.

- Det gør os stolte og taknemmelige, at vi igen vinder ‘Bedst-i-pris' på plantebaserede produkter. Vi oplever, at vores kunder efterspørger netop denne type af varer, og vi er glade for, at vi kan tilbyde dem et bredt udvalg af vegetariske varer til skarpe priser. Derfor ser vi det også som en stor anerkendelse, at vi igen i år har vundet prisen Bedst-i-pris er en prissammenligning af 13 basisvarer, og supermarkederne kan kun vinde i kategorien, hvis de fører alle 13 basisvarer i sortimentet.

Salling Group er også repræsenteret med Netto, der for fjerde gang siden 2019 kåres som Årets Plantebaserede Discountsupermarked. Det glæder kommerciel direktør i Netto, Kristine Marie Thøgersen.

- Netto vinder prisen som ‘Årets plantebaserede discountsupermarked’ på grund af vores omfattende udvalg af plantebaserede fødevarer og økologiske produkter til konkurrencedygtige priser. Vi er især stolte af at tilbyde et stort sortiment af plantebaserede mejeriprodukter samt økologisk frugt og grønt, hvilket gør det nemt og tilgængeligt for vores kunder at vælge grønnere alternativer i hverdagen

Opdateret 27. nov 2024