Hos mange forbrugere og mennesker med tilknytning til fødevarebranchen er der en voksende bevidsthed om, at fremtidens madmarked skal være mere bæredygtigt.

En ny festival i hovedstadsområdet, Madland, giver professionelle og private forbrugere mulighed for at besøge og tale med nogle af de aktører blandt producenter og organisationer, som har sat et bæredygtigt madsystem på dagsordenen, og som aktivt arbejder på at fremme den dagsorden.

Initiativtager til Madland er Marie Sainabou Jeng. Hun er stifter af kommunikationsvirksomheden Koalition og nu også Madland, og så underviser hun på Suhrs Højskole i madpolitik og systemkritik.

Hun brænder for madkultur og for at forstå og forandre de rammer, maden bliver fremstillet under, og for en madkultur, hvor smageglæde, kogekendskab og sunde, bæredygtige måltider er det centrale.

Den store gruppe kritiske og bevidste forbrugere finder man typisk i de største byer, men hun er ikke i tvivl om, at interessen for klima, økologi, dyreetik og bæredygtighed generelt er spredt ud over hele landet, både i by og på land.

[caption id="attachment_90869" align="alignnone" width="489"] Foto: Henrik Frydkjær[/caption]

– Der er bestemt en interesse for det i hele Danmark, men særligt i København finder vi en stor kritisk forbrugergruppe, som hele tiden er på jagt efter nye spiseoplevelser og er interesseret i alt det, der ligger bagved maden. Dertil har vi vores unge – de næste generationer – som i højere grad stiller sig kritiske over for producenter og virksomheder og over for, hvordan deres etiske praksis er. Det giver mig en stærk tro på, at det ikke bare er nogle flygtige tendenser, der kommer til at forsvinde igen.

Bæredygtighed

Marie Sainabou Jeng siger, at interessen for et bæredygtigt madsystem handler om en bred vifte af temaer fra klima til madspild.

Stadig flere forbrugere spørger i dag ind til, hvem der har produceret maden, og hvilke forhold de har produceret det under.

Forbrugerne vil også vide mere om, hvilke forhold producenterne selv arbejder under, og hvordan de kan opretholde en levestandard i forhold til deres arbejde.

– Set fra min stol er det den rigtige vej – at man med sine madpenge kan bestemme, hvordan vores madsystem skal se ud. Flertallet af dem, der køber mad ind til husholdningen, har selvfølgelig ingen stor direkte indflydelse, men hele denne samtale er alligevel noget, der er med til at sætte en retning, også i forhold til, hvilken vej vi skal rykke Danmark som madland.

– Det er ofte de små madiværksættere, der med deres mere nicherettede produkter går forrest i udviklingen af vores madsystem, og det er også dem, man ser mest til på f.eks. festivalen Madland. Men de produkter og trends, der kommer herfra, påvirker også den store branche og de store producenter. Der er mange, der kigger vores vej og får inspiration, når vi har events og inviterer indenfor. Hvis vi skal gennemføre denne forandring, så nytter det ikke, at vi bare grupperer os med dem, vi ligner. Vi skal vi have alle med på rejsen, og det er store som små.

– Der er en del store virksomheder, der også arbejder med bæredygtighed. Det er de nødt til, og vi tror på, at der kan ske en påvirkning eller en krydsbefrugtning ved at samle folk. Det er Madland et eksempel på, ikke kun virksomheder imellem, men også over for forbrugere, der får mulighed for at sætte ansigt på nogle af dem, der producerer vores mad – for eksempel ved at komme med ud på gården og se, hvad det vil sige at være en ung landmand. Vi skal lære at værdsætte, hvor meget arbejde, der går ind i fødevareproduktion, og hvorfor det koster penge at få ordentlig mad på bordet.

Madpolitik

Det er ikke kun forbrugerne, men også de professionelle i kantiner og på restauranter, der kan deltage i debatten om, hvilken rolle vi har i at producere mad. Det er tiden ifølge Marie Sainabou Jeng moden til at tale om.

– Når vi taler om bæredygtig forandring, vil jeg gerne holde fast i det madpolitiske. Jeg drømmer om at demokratisere madpolitik. Politik behøver ikke kun at være det, der foregår på Christiansborg eller rådhuset, vi har alle mulighed for at definere vores egen madpolitik som privatpersoner og som virksomheder. Som forbrugere sker det først og fremmest ved, at man gør sig nogle overvejelser omkring, hvor vi køber ind, og hvilke varer, vi køber. Bæredygtig forandring hænger i høj grad sammen med de valg, vi træffer i vores dagligdag – både inden for det klima- og miljømæssige, men også inden for det økonomiske og det sociale. Hvad vil det f.eks. sige at arbejde i restaurationsbranchen som en minoritet? Hvordan taler man til hinanden i branchen? Det er svært at være på forandringsstien, hvis man ikke har det godt på sit arbejde, siger hun.

Producenter, leverandører og butikker skal naturligvis give forbrugerne muligheden for at vælge bæredygtige fødevarer, men Marie Sainabou Jeng understreger, at der også ligger potentiale i, at den enkelte forbruger og indkøber aktivt kan tænke over disse ting for at kunne påvirke udviklingen hos producenter og handel.

Læs mere i Food Professional, fødevaremagasinet for professionelle