Pressemøde: Spisesteder og barer skal lukke i 38 kommuner
Spisesteder bliver endnu en gang ramt, når regeringen i dag kommer med yderligere restriktioner for at hindre en yderligere stigning i corona-smitten.
Samtidig forlænges krav om mundbind i detailhandlen samt begrænsning af antal kunder i butikker og storcentre til og med februar måned.
I 38 kommuner skal alle spisesteder holde lukket ind til 3. januar. Nedlukningen gælder fra på onsdag 9. december og i første omgang til 3. januar.
Og samtidig opfordrer myndighederne til, at borgerne i de 38 kommuner ikke tager på restaurant eller går i biografen i en anden kommune, hvor der ikke er restriktioner.
2046 personer er det seneste døgn testet positiv for corona, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Det giver et kontakttal på 1,2.
Magnus Heunicke fortæller samtidig, at smitten breder sig til alle aldersgrupper, og at det påvirker sundhedsvæsnet.
De ekstra restriktioner gælder i følgende kommuner:
Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Faxe, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Køge, Lejre, Lyngby-Tårbæk, Odense, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Slagelse, Solrød, Tårnby, Vallensbæk, Vordingborg og Aarhus.