Opdateret 22. oktober

Dansk er et sprog fyld med faste vendinger. Som sprog nu er.

Nogle af de faste vendinger er mere selvforklarende end andre. Det gode gamle ”ørerne i maskinen” er et af dem, hvor rent man instinktivt vil vide, at det skal man holde sig fra at få.

Spørg bare de nu forhenværende politiske ledere, de radikales Morten Østergaard og socialdemokraten Frank Jensen. De fik begge i den grad ørerne i maskinen, da fortidens mere eller mindre skjulte synder indhentede dem, og en ny virkelighed pludselig manifesterede sig.

I en helt anden sammenhæng - og totalt uden sammenligning i øvrigt - fik de seneste års mest fremgangsrige discountkæde Rema 1000 også ørerne i en maskine først på ugen, da de offensive dyrebeskyttere i Anima lancerede en stor ny kampagne mod kædens store salg af diverse udskæringer af hurtigtvoksende kyllinger af racen Ross 308.

De fleste dagligvarekæder og -koncerner har gennem tiden mødt kritik fra bevægelser og organisationer som Anima.

Men Rema har sjældent været skydeskive. Det kan hænge sammen med historikken. Franchisekæden var f.eks. den første til at gribe madspilds-dagsordenen, da den dukkede op nogenlunde samtidig med finanskrisen - som en reaktion på det løsslupne overforbrug, der var gået forud.

Nu er den dagsorden blevet hvermandseje, og det er en selvfølge, at dagligvarebutikkerne bekæmper madspild med mange forskellige midler, metoder og samarbejdspartnere. Men tidligere var det ikke nødvendigvis til gavn for omsætningen i butikkerne, når Rema lagde ud med at sælge bananerne stykvis, i stedet for 10 af dem med mængderabat.

Rema har placeret sig i en position, der forpligter, med sit payoff, ”Discount med holdning”. De praktiske initiativer fra kæden, der har bakket det op gennem årene, spiller også en rolle i forhold til Remas enestående placering i de danske forbrugeres bevidsthed. I imageanalyse efter imageanalyse placerer den norskejede franchisekæde sig helt i top.

Men pay-off’et har også en anden side. For Rema 1000 bliver det lidt sværere ikke at være så ren som sne. De dygtige kampagnefolk i Anima har spottet, at når man sælger sig selv som ”Discount med holdning”, så rimer det skidt på at være mod mere dyrevelfærd. Det er der mig bekendt heller ikke nogen, der er - hverken i Rema eller i de andre kæder med salg af Ross 308-kød.

Men det er så lige et punkt, hvor rigtige holdninger kolliderer med den praktiske virkelighed. Den er, at et stort flertal af forbrugerne stadig finder det mere end svært at betale merprisen for kyllingekød med flere velfærds-point. Hvor prisforskellene på f.eks. den økologiske variant og den konventionelle af hakket oksekød nu er kommet ned i et leje, hvor det ikke er så svært at sælge øko-kødet, vil øko-kyllingen måske være to-tre gange så dyr som den billige variant.

Jeg spurgte Anima, hvorfor de lige gik efter Rema - og ikke alle kæder, der sælger turbokyllingen. Det affødte et langt svar fra kommunikationschef Thorbjørn Schiønning, hvor hovedpointerne var, at Rema i Danmark er den kæde, der har gjort mindst for at udfase den - og at kæden ikke har sat en deadline for, hvornår det skal være helt slut med Ross 308-kød. '

Til gengæld bliver Rema i hjemlandet Norge rost for at være ”verdensførende på kyllingevelfærd”. Rema 1000 har forsvaret sig på de sociale medier ved bl.a. at henvise til, at der efter nytår kommer mere dansk kyllingekød med en højere velfærdsscore.

Og kæden skal nu nok ride den storm af. Om det kommer til at koste en justering af kyllingevelfærds- politikken, er måske nok muligt. Men når nu f.eks. Politiken-segmentet ser en helsides annonce direkte rettet mod Rema som noget af det første, de kunne læse i avisen mandag morgen, kan det næppe undgå at få en eller anden form for effekt.

Anima er ét eksempel på en NGO-vagthund med skarpe metoder og et godt greb om virkemidlerne.

Danwatch en anden. Og de er måske ikke repræsentative for almindelige forbrugere. Men de formår at sætte en dagsorden, som kan brede sig som ringe i vandet.

Selv om Anima måske overspiller kortene ved aktioner vendt mod Remas butikker, kan den form for kampagner ikke bare ignoreres.

For kæderne er opgaven med at få dækket alle potentielt sårbare flanker af blevet lidt sværere og mere akut, hvis de vil sikre sig mod at få ørerne i en ny maskine.