Mikkeller øl i 1000 supermarkeder
-
Carlsberg begynder nu at distribuerer øl fra det eksperimenterende specialbryggeri, Mikkeller, til en stor del af de danske supermarkeder.
Carlsberg købte i januar 2024 sammenlagt 20 pct af Mikkeller fra Orkila, en amerikansk kapitalfond, og fra stifter og hovedaktionær, Mikkel Borg Bjergsø.
Som en del af aftalen erhvervede Carlsberg også distributionsrettighederne for Mikkeller-øl i Danmark. Det er den aftale, der nu betyder, at Mikkellers øl fremover skal være at finde i minimum halvdelen af landets supermarkeder, skriver Børsen
Mikkeller blev stiftet i 2006 af Mikkel Bjergsø, oprindeligt uddannet folkeskolelærer med mange års undervisningserfaring i matematik, fysik og kemi, inden han tog springet til at blive ølbrygger.
Med distributionen af Mikkellers øl håber Carlsberg at styrke sin position for premiumøl. Peter Haahr Nielsen, adm. direktør i Carlsberg Danmark, siger.
-Mikkeller skal være med til at fremtidssikre premiumkategorien for os, som, vi vurderer, vil blive større og komme til at tage en større andel af den samlede profitpulje i ølkategorien fremadrettet.
Samtidig er målet for Mikkeller at fordoble sin andel af segmentet for premiumøl fra 1 til 2 pct inden udgangen af 2026.