Når de danske forbrugere slutter indkøbsturen af med at lægge varerne op på kassebåndet, er der i dag færre tilbudsvarer på båndet end før corona-pandemien. Ifølge senioranalytiker hos Nielsen, Daniel Nowotny, er mængden af tilbud i kurven for nogle kategoriers vedkommende faldet med op til 15 pct.

- Faldet begyndte, da landet blev lukket ned midt i marts. I juni lå mængden af tilbud i indkøbskurven på niveau med året før, men i sommerferien har forbrugerne igen lagt markant færre tilbud i kurven, når vi sammenligner med sidste år, siger Daniel Nowotny.

Han forklarer, at mange danskere har arbejdet hjemme, hvorfor de ikke har spist frokost på arbejdspladsen.

- Det betyder, at de på indkøbsturen også skal købe de varer, de normalt indtager på arbejdspladsen, og så skeler de mindre til prisen, siger han.

Han bliver suppleret af Rasmus H. Sarauw-Nielsen, detailanalytiker og leder af Nielsens marketing og kommunikation i Norden.

- De danske forbrugere har i flere kategorier købt flere luksusvarer under corona-pandemien. Et godt eksempel er kaffen; forbrugerne har ikke erstattet kaffen, som de plejer at drikke på jobbet, med filterkaffe. I stedet er salget af de Nespresso-konvertible kapsler steget markant, siger han.

Også tilbudsjægerne har ageret anderledes.

- Den gruppe forbrugere, der normalt shopper rundt og fylder indkøbskurven forskellige steder for at sikre sig de bedste tilbudspriser, har formentlig også købt ind færre steder. Fortsætter udviklingen, vil det fremover være vigtigere for dagligvarekæderne at have fokus på den faste pris på hyldeforkanten end på tilbud i tilbudsavisen, siger Rasmus Nielsen og til føjer, at også de kunder, der går efter kvalitetsvarer, vil have værdi for pengene.

- Det er kun 5 pct. af danskerne som ikke er opmærksomme på priserne, og som ikke bemærker prisændringer, siger han.

Grønne lamper for dagligvarehandlen

Nielsens Intelligent Analytics salgsdirektør for Norden, Irland og Storbritannien, Anna Ekström, siger, at man internationalt i øjeblikket ser en polarisering af forbrugerne.

- Vi ser to hovedsegmenter: de isolerede (insulated) og de begrænsede (constrained), der handler forskelligt. De isolerede er den gruppe af forbrugere, der plejer at bruge penge på at rejse og spise ude. Den anden gruppe er dem, der har mistet deres job under corona- epidemien, eller frygter at de vil gøre det, siger Anna Ekström.

Mens den første gruppe, der er frataget muligheden for noget af den luksus, de er vant til, vil bruge flere penge i supermarkedet og gå mindre op i pris, vil den anden gruppe købe så lidt som muligt - så billigt som muligt.

- Som dagligvarekæde skal man gøre op med sig selv, om man vil gå efter den ene af grupperne - eller rumme begge, siger Anna Ekström.

Før corona-pandemien havde dagligvarehandlen svært ved at holde sig på indeks 100, mens udespisning og take-away voksede.

- Siden landet lukkede ned, er det gået den anden vej, og lige nu er der næsten kun grønne lamper, der blinker for dansk dagligvarehandel, og forbrugertilliden i Danmark er noget højere end i resten af EU og Norden. Men det er svært at vide, hvor mange vaner fra pandemien forbrugerne vil tage med sig på den anden side, lige som det lige nu er svært at vide, hvor dyb en krise Danmark kommer i på grund af pandemien, siger Rasmus Sarauw-Nielsen.