Corona presser Carlsberg-regnskab: Sommermåneder 2021 bliver afgørende

Leverandører 1. feb 2021 -
This describes the image
Foto: Carlsberg
  • Analytikere venter et markant fald i driftsresultatet hos Danmarks største bryggerivirksomhed efter hårdt corona-år

Fortsætter corona-restriktionerne fra sidste år ind i sommeren 2021, kan det gå hårdt ud over indtjeningen i landets største bryggerivirksomhed Carlsberg.

Det skriver Ritzau på baggrund af vurderinger fra blandt andre senioranalytiker Henrik Hallengreen Laustsen i Jyske Bank og bryggerianalytiker Edward Mundy hos Jefferies forud for regnskabet for andet halvår fra den danske bryggerivirksomhed.

"Ifølge estimater indsamlet af Carlsberg venter analytikerne et fald i driftsresultatet for andet halvår på 421 mio. kr. sammenlignet med samme periode året før, og for hele 2020 ventes en tilbagegang på 980 mio. kr. til knap 9,5 mia.kr. De to analytikere fra Jyske Bank og Jefferies er enige om, at andet halvår vil være positivt påvirket af udviklingen i Asien og Østeuropa, mens bryggeriets største region, Vesteuropa, ventes hårdt ramt af corona-nedlukninger," skriver Ritzau blandt andet.

Udsigten for 2021 kan også i høj grad blive påvirket, hvis de nuværende restriktioner i ind- og udland fortsætter i de indtjeningstunge kvartaler sidst på i året i 2021.

Opdateret 2. jun 2021

Vil du vide mere?