DNA-spray, kontanthåndteringssystemer og nej til kontanter om aftenen samt overskuelige butikker er blot nogle af de tiltag, som dagligvarekæderne har indført i butikkerne i kampen for at undgå røverier.

Nu viser tal fra både handlen og Rigspolitiets statistik, at indsatsen har båret frugt: Mængden af røverier er faldet med 72 pct. siden 2009, da røverikurven toppede.

Mens forretninger og tankstationer ifølge tal fra Rigspolitiets statistik blev udsat for 835 røverier i de tre første kvartaler af 2009, er det tal faldet til kun 229 røverier i de første ni måneder af i år.

Hos Rema 1000 nikker kommunikationschef Jonas Schrøder genkendende til udviklingen. Kæden har ligeledes oplevet et fald i mængden af røverier i år.

- Ser man på udviklingen, kan vi kun sige, at vores tiltag, herunder DNA-spray, foreløbig virker, siger han.

DNA-spray medfører, at en røver efter et røveri bliver ramt af en DNA-væske ved udgangen. Væsken kan ikke umiddelbart vaskes af, men kan ses under et UV-lys, så røveren kan identificeres.

Flere siger nej til kontanter

Rema 1000 har også valgt at sige nej til kontanter i udvalgte butikker. Det kan kæden ifølge en lov, der trådte i kraft i januar 2018. Med den fik alle butikker ret til at sige nej til kontanter fra kl. 22 til 06, mens butikker i specielt røveriramte områder må afvise kontanter allerede fra klokken 20.

Sidstnævnte kræver blot en henvendelse til Finanstilsynet, der offentliggør en liste over, hvilke butikker der vil have mulighed for at benytte dispensationen.

For et år siden var det stort set kun Rema 1000-butikker, der stod på listen, hvor ca. 150 butikker var tilmeldt. I dag er listen dobbelt så lang, og flere af de tilmeldte benytter rent faktisk muligheden.

- Stadig flere af vores butikker siger nej til kontanter efter kl. 20, siger Jonas Schrøder.

En stor del af de nye på listen er Coop-butikker.

- Vi har tilmeldt en række butikker til ordningen, da det er vigtigt, ud fra en konkret risikovurdering, at have værktøjskassen fyldt med redskaber, hvis vi skulle finde det nødvendigt, lyder det fra Ulrik Mester, Chief Risk Officer i Coop.

Overskuelige butikker

Han fortæller, at koncernen dog kun benytter sig af tilladelsen i meget begrænset omfang. Ulrik Mester understreger, at hvis ordningen skal være effektiv, skal tidsbegrænsningen fra kl. 22 til 06 fjernes.

- Vi ønsker at anvende denne mulighed ud fra de trusler, vi konkret ser, siger han.

Coops butikker oplever dog også et fald i mængden af røverier.

- Vi ser et fald i antallet af røverier - både i forhold til sidste år, og når vi ser historisk på antallet af røverier, siger Ulrik Mester.

Coop har blandt andet gjort butikkerne mere overskuelige, så alle kan se, hvad der foregår i butikken, og de ansatte kan se ud. Blandt andet undgår man i truede områder at klistre vinduer til med plakater for at undgå en begrænsning af udsynet.

- Vi har de seneste år også investeret i forskellige typer af teknisk sikring – blandt andet løsninger som DNA-sikring, hvilket har vist rigtigt flotte resultater, siger Ulrik Mester.

Hjælp af Crimestat

Ifølge Ulrik Mester har databasen Crimestat, som er etableret i et samarbejde mellem Dansk Erhverv og detailhandlen, også været med til at fremme udviklingen.

- Crimestat giver os mulighed for at vurdere konkrete trusselssituationer hurtigt – herunder mønstre i røverier, siger han.

Chefkonsulent i Dansk Erhverv Henrik Sedenmark siger, at jo hurtigere kæderne er til at melde kriminaliteten ind, jo bedre kan andre i branchen reagere.

- Nogle gange oplever vi en stribe røverier i et område. Er en kæde hurtig til at melde ind, kan det næste røveri måske forebygges. Set over en længere periode kan vi via Crimestat finde ud af, om der er udsatte områder, hvor butikkerne skal være mere opmærksomme, siger Henrik Sedenmark.