KFI holder dampen oppe på investeringerne

6. mar 2017 -
This describes the image

Der er stadig fuld gang i aktiviteterne i købmandssektorens ”støttehjul”, KFI Erhvervsdrivende Fond.

KFI spiller fortsat en markant rolle i udviklingen af butiksnettet i købmændenes kæder i år - lige som det var tilfældet i 2016. Frem til offentliggørelsen af årsrapporten for 2016 om små to måneder ønsker KFIs adm. direktør Jesper Loiborg ikke at fremlægge detaljer.

Men så meget røber han, at fonden fortsætter den vækstlinje, der for alvor blev skudt i gang for tre år siden.

- Vi har god gang i butikken - og den bliver ikke mindre, som tiden går. Vi har stadig mange projekter, både for helt nye butikker, men også renoveringsprojekter for eksisterende købmænd og butikker rundt omkring, siger Jesper Loiborg.

Fortsætter stigningstakt
I 2015, som er det seneste år med tilgængelige tal, brugte KFI 171 mio. kr. på otte nye butikker i fire kæder og ca. 90 større og mindre moderniseringsprojekter.

Dertil kom investeringer på 210 mio. kr. i indkøb af ejendomme.

- Det, man vil se i vores regnskab for 2016, bliver ikke en nedgang i forhold til 2015. Og det vi foreløbig ser og budgetterer med i 2017 er en fortsættelse af den stigningstakt, der er både fra 2014 til 2015 og fra 2015 til 2016. Der er ikke nogen eksplosiv stigning, men en stille rolig og solid vækst i aktiviteten, siger Loiborg.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?