Kampen om kundernes gunst er skarp, og selv om slaget ofte vindes på kvalitet og pris, så er fænomenet ”kreativ markedsføring” også en afgørende parameter for, om en vare sælger.

Du kan på helt lovlig vis give udtryk for, at dine varer er gode og måske endda bedre og billigere end konkurrentens, men benytter du dig af regulære usandheder i din markedsføring, ser situationen helt anderledes ud.

Vildledende markedsføring er nemlig ulovligt, og Forbrugerombudsmanden behandler hvert år adskillige sager om markedsføring og anden forbrugerrelateret lovgivning.

Vær skarp på prisen

Et typisk brud på markedsføringsloven er, når forbrugerne stilles en større besparelse i udsigt, end de reelt opnår, og på den måde ledes til at træffe købsbeslutningen på et falsk grundlag.

Eksempelvis havde dagligvarekæden Irma i 2015 solgt en cykel for 2.995 kr., og ugen efter opdagede forbrugeren, at cyklen blev udbudt til 3.145 kr. med en angivet førpris på 3.495 kr. og en besparelse på 10 pct.

Selvom den enkelte forbruger altså i det konkrete eksempel havde fået cyklen til en endnu billigere pris, var selve markedsføringen af prisen i strid med markedsføringsloven.

Irma prøvede at redde fadæsen ved efterfølgende at oplyse Forbrugerombudsmanden om, at der var sket en fejl i markedsføringen.

Alligevel endte sagen med en bøde til Irma på 60.000 kr. samt konfiskering af fortjenesten ved salget.

Pas på det med småt

Et andet godt eksempel på vildledende markedsføring stammer også fra 2015, hvor brillebutikken Profil Optik i en kampagne reklamerede med en besparelse på ”50 pct. på masser af stel”.

Med små typer var det dog angivet, at besparelsen ikke kunne kombineres med andre tilbud og rabatter, og at prisen udelukkende gjaldt ved køb af en komplet brille.

Forbrugerombudsmanden gav kunden medhold i, at man som forbruger dårligt kunne få øje på og læse om de særlige betingelser om rabat på plakaten og brochuren, som var blevet uddelt som del af kampagnen.

Resultatet blev en bøde til Profil Optik på 140.000 kr. for vildledende markedsføring.

Prisportalerne har også problemer

Et tredje problem, som Forbrugerrådet Tænk har fokus på for tiden, er de mange flyprisportaler. Flere af portalerne lover, at forbrugerne kan finde de billigste flybilletter på netop deres side, selvom det reelt ikke er tilfældet.

Det har ført til, at flyprisportalerne Dohop.dk, Rejsepriser.dk og Viviro.com nu er meldt til Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.

Forbrugerrådet er desuden blevet opmærksom på, at flere prisportaler indeholder reklamer med søgeresultater, hvor det ikke er tydeligt, hvorvidt der er tale om reklame eller et søgeresultat.

Forbrugerombudsmanden har i den forbindelse lovet at se nærmere på kayak.dk og agoda. com, der begge er prisportaler for flybilletter.

Forskel på faktuel og overdreven anprisning

Det sidste eksempel på et brud på markedsføringsloven, som giver problemer i praksis, drejer sig om såkaldte ”vildledende anprisninger”.

Vildledende anprisning forekommer typisk, når der angives forkerte oplysninger omkring produktets kvalitet eller egenskaber.

I sager, der drejer sig om vildledende anprisning, skelner man mellem faktuelle oplysninger og helt overdrevne udsagn, som ingen alligevel tror på.

Sidstnævnte skal være så overdrevne, at det er sikkert, at der ikke træffes en købsbeslutning ud fra det.

Og hvis der gør, vil der ikke være tale om vildledende markedsføring.

Et eksempel på en reel anprisning er et udtryk som ”smørbagt”.

Dette udsagn kan efterprøves og kan derfor kategoriseres som et faktuelt/objektivt karaktertræk ved produktet.

Hvis man benytter udtryk som ”smørbagt” i markedsføringen, er det selvfølgelig et krav, at varen er bagt med smør.

Hvis dette ikke er tilfældet, har man benyttet vildledende markedsføring.

Hvad skal man så huske?

Det kan være en svær disciplin at forstå og følge markedsføringsloven, især i et marked, hvor markedsføring i både butikker og på nettet skal gå stærkt.

De omtalte eksempler understreger dog, hvor vigtigt det er at være omhyggelig med at angive de korrekte priser og gøre opmærksom på, hvornår der er tale om en annonce.

En sidste god huskeregel er, at markedsføring af gode tilbud skal ske på en måde, så forbrugerne er i stand til at træffe deres købsbeslutning på et rigtigt grundlag.