Udviklingen i omsætningen i dagligvarehandlen har de seneste mange år været stagnerende. Samtidig er forbruget på fødevarer steget, men pengene falder ikke i lommerne på købmændene, men på restauratørerne.

Både innovations- og risikovilligheden har været stigende i dagligvarehandlen, og nye koncepter har set dagen lys. Der er et øget fokus på - og forståelse af - at forandringer er nødvendigt for at tilfredsstille morgendagens kunde. Men hvad kræver det at gøre dette?

Nedenfor er tre forbrugerstrømninger, som man som retailer og brand bør have på radaren for at være klar til 2020.

Fjern friktion eller tilfør friktion – valget er dit

Fremtidens retail handler om friktion - eller manglen på samme. For friktion skal enten fjernes i indkøbsoplevelsen, hvorved painpoints elimineres, eller også skal fokus være på at skabe friktion i form af engagement.

Til trods for, at danskerne har fået mere fritid over de seneste år, så er perceptionen, at vi har mere travlt end nogensinde før.

Tid er blevet en knap ressource, og dagligvareindkøb står ikke højt på listen over ønskede gøremål. Seks ud af ti generation Y-kunder, der går ind gennem døren i dagligvarehandlen, har travlt.

De søger tidsbesparende løsninger både i forhold til indkøbs- og betalingssituationen og i forhold til udvalget af produkter.

"Den hjælpende hånd" i køkkenet, i form af ready to heat, ready to eat og ready to cook-løsninger efterspørges i stor stil.

Værdien ligger i salaten, der allerede er skåret, eller retten, der er tilberedt. Eller danskernes hurtigst voksende kategori, hvor indkøbene og alle beslutninger allerede er taget uden kundens indblanding: måltidskasser.

Omvendt vil generationerne over 40 år gerne bruge tid på indkøbene, hvis det vel og mærke giver værdi. De ønsker friktion i form af videnstilføjelse og udvidet service. Gode købmandsdyder er velkomne, hvis de vel og mærke leveres hver gang – også lørdag formiddag.

Optimer benhårdt på pris eller kvalitet

Danskerne er et af de mest prisopmærksomme folk i verden. Markedet er ekstremt pristransparent, og at betale mindre er blevet en nationalsport. Vi elsker stadig lavprissupermarkederne, som udgør over 40 pct. af vores samlede dagligvareindkøb.

Som modtræk til dette ser vi også i disse år, at danskerne "trader up" og køber dyrere varer der, hvor det giver god værdi.

Der er fokus på kvalitet, hvor det giver mening, og derfor har den gode (og ofte dyrere) specialhandel det godt.

Nøglen til succes ligger - ud over at have de rigtige produkter til den rigtige pris - især i alt det, der ligger rundt om produkterne.

Forbrugerne opdeler meget tydeligt kategorier, brands og produkter efter, hvad der giver værdi at bruge tid og penge på, samt hvilke, der er basisvarer, der blot skal overstås.

Mærkevaren vurderes i forhold til det stigende antal private labels eller mere korrekt private brands.

Den vælges til, hvor den differentierer sig fra den billigere udgave på hylden, men den er klart under pres i mange kategorier, hvor kædernes egne stærke mærker udvikles hurtigt.

Fokuser på sundhed og bæredygtighed

Danskerne monitorer helbredet som aldrig før. Mange forskellige apps hjælper med at holde styr på alt fra kalorieindtag til aktivitetsniveau til indtagelse af tilsætningsstoffer.

Det øgede fokus betyder paradoksalt nok ikke, at vi er blevet mere sunde. Vi er stadig et af de folkefærd i verden, der per indbygger spiser mest konfekture, men vi er meget mere bevidste om vores valg.

En chokoladebar koster en time i fitnesscenteret, og det er i orden, så længe vi får informationen.

Sunde alternativer, der tidligere helst skulle smage ækelt, for at følelsen af sundhed var til stede, er udskiftet med forventninger om det velsmagende valg.

Den øgede opmærksomhed er ikke kun på egoet, men i høj grad også på omverdenen.

Det er et must, at retailere, brands og producenter passer på kloden og miljøet. Der skal være orden i "baghaven".

Særligt de unge forbrugere tiltrækkes af virksomheder, der aktivt tager stilling til omverdenen, og en ikke-stillingstagen eller stilhed opfattes også som et standpunkt.

Forbrugerne har øget fokus på bæredygtighed og kan opdeles i to hovedgrupper.

Kunder over 20 år er i langt de fleste tilfælde villige til at betale mere for varer, der er produceret korrekt eller bærerdygtigt, mens de unge under 20 år ikke er.

Forklaringen skal findes i, at de unge simpelthen forventer, at virksomhederne producerer korrekt, og derved bliver bæredygtighed i fremtiden ikke en differentieringsfaktor, men en hygiejnefaktor, som kunderne forventer bare er i orden.