I klassiske western-film var dødskamp blevet en hel genre i sig selv.

Man ser for sig, hvordan den ene snigskytte - placeret på taget af byens hotel - først dybt overrasket begynder at rotere langsomt omkring sig selv, rundt og rundt, før han endelig brager gennem mindst ét tag for til sidst at havne på verandaen foran hotellet, mens en tynd dråbe blod siver ud af den ene mundvig.

Det var en af de mere enkle udgaver.

Jeg kan imidlertid ikke tillade mig at bruge alt for meget spalteplads, før vi når frem til den aktuelle parallel fra vores egen verden: Den trykte tilbudsavis’ dødskamp.

Tilbudsavisens snarlige død blev - så vidt jeg har kunnet researche mig frem til - forudsagt for første gang af Coops daværende formand Bjarne Møgelhøj helt tilbage i 1990’erne. Det var den gang Coop stadig hed FDB.

Man kan roligt sige, at han var ude i god tid. Tilbudsavisen har siden haft mange rigtigt, rigtigt gode og særdeles lukrative år.

Men siden har andre spåmænd tilsluttet sig Møgelhøjs dødsdom - og for hver gang er sandsynligheden vokset for, at de ville få ret.

Men alligevel er jeg også lidt forsigtig, når jeg nu hævder, at døden er rykket tættere på.

Det er dog trods alt sket så meget de seneste år, der er ved at underminere grundlaget for avisens fortsatte eksistens.

Digitaliseringen og klimafokus er i sig selv abstrakte størrelser, men når et simpelt og lokalt fænomen som Ja tak-tilbud nu vinder så kraftigt frem, er det et spørgsmål om tid, før det enorme og langsommelige apparat, der er bygget op om omkring centralt dikterede tilbudsaviser med markedsføringstilskud og hele baduljen, bliver FOR usmidigt.

Den trykte reklameavis er en supertanker fra en anden tid.

Her i begyndelsen af året har der desuden været fornyet fokus på avisernes klimaaftryk, og selv om trykkeribranchens lobbyister i Grakom har været særdeles aktive i bestræbelserne på at fortælle, hvor grønne tilbudsaviser trykt herhjemme kan blive, er det ikke lykkedes at fjerne et indtryk af, at de udgør en unødig miljøbelastning - ikke mindst pga. de store mængder.

Man skal heller ikke tage fejl af, at de forhøjelser af distributionspriserne, som er et resultat af, at PostNord for et par år siden opgav at konkurrere med FK Distribution om avisomdelingen, har fordyret den del af omkostningerne så meget, at enhver detailvirksomhed er topmotiveret for at nedbringe den post.

Det gælder ikke mindst de særdeles omkostningsbevidste folk i Salling Group, der står bag landets to største tilbudsaviser fra Føtex og Bilka.

Så når nu Føtex barberer 40 pct. af omfanget i et år, hvor der er udsigt til, at kæden lancerer et egentligt loyalitetsprogram, ligner det et tilløb til et egentligt skifte i tilgangen til markedsføringen.

Det er mindre epokegørende, at rivalen Coop nu snart har skåret to af sine tilbudsaviser væk. Det har været hensigten i mange år.

Samlet set er der imidlertid begyndt at vise sig så mange tidlige tegn på, at dødskampen endelig er i gang, at jeg vover pelsen med et kækt gæt: I 2025 findes der ikke længere trykte tilbudsaviser i dagligvarehandelen i den form, vi kender i dag.

Til den tid skal I være velkomne til at pege fingre ad mig, hvis jeg skulle have taget fejl.