I Dansk Handelsblad nummer 38 fremsætter Jesper Veber Knudsen i sin leder spørgsmålet: Hvad var det lige der skete, da den gamle, velafprøvede Nej tak til reklamer- ordning med et slag blev privatiseret 17. september?

Det korte svar er: Ingenting.

Jesper Veber Knudsen konkluderer endvidere, at der er et akut behov for at omlægge tilbudskommunikationen til sociale medier.

Det korte svar er: Fuldstændigt forkert, og i hvert fald ikke derfor!

For at sikre, at eventuelle misforståelser bliver ryddet af vejen ønsker jeg at skabe klarhed omkring FK’s interesser i omdeling af tilbudsaviser og rolle som administrator af Nej tak-ordningen.

Nej tak-ordningen er som Jesper Veber Knudsen beskriver det, en frivillig ordning, der reguleres mellem parterne i markedet under ledelse af Forbrugerombudsmanden. Sådan har det været i mange år, og sådan er det fortsat.

Som PostNord fremhæver det, er det naturligt at overdrage administrationen til FK, og FK vil naturligvis administrere Nej tak-ordningen i henhold til de aftaler, der er indgået i branchen.

Desuden er det sådan, at PostNord i henhold til Postloven fortsat er forpligtet og i stand til at sælge oplysninger vedr. Nej tak-ordningen til de distributører m.fl., der ønsker at omdele adresseløse forsendelser til de danske husstande.

I lederen i Dansk Handelsblad fremfører Jesper Veber Knudsen, at FK tidligere har lagt afstand til det brede branchesamarbejde ved introduktionen af NejTak+.

Det er ganske enkelt forkert, tværtimod.

FK har i alle de år, Nej tak-ordningen har eksisteret, indgået fuldt og helt i dialogen og samarbejdet med alle involverede parter.

FK har i øvrigt ligesom detailhandlen en interesse i at bevare adgangen til at formidle tilbud via tilbudsaviser til så mange forbrugere som overhovedet muligt.

Baggrunden for introduktion af NejTak+ var, at antallet af Nej tak-husstande steg med mere end 100.000 husstande om året, hvilket i stadig stigende grad hindrede detailhandlen i at kommunikere tilbud til forbrugerne.

Årsagen til stigningen i antallet af husstande, der sagde Nej tak, var, at forbrugerne ikke ønskede at modtage tilbudsaviser, som de alligevel ikke læser.

Adgang til husstande

Efter introduktionen af NejTak+ har detailhandlen bevaret adgangen til de danske husstande, idet antallet af husstande, der modtager tilbudsaviser, i dag stort set er identisk med antallet i 2013.

Derudover har de annoncører, der anvender kanalen, fået en mere effektiv kanal, da de ikke producerer tryksager til de husstande, der alligevel ikke læser disse. Og forbrugerne modtager kun de tilbudsaviser som de ønsker at læse. En unik ordning, der ikke findes andre steder i Europa.

Som en sidebemærkning var NejTak+ i øvrigt en af hovedårsagerne til afskaffelsen af den vedtagne reklameafgift, der ville have kostet danske detailhandlere dyrt.

I dag er der ca. 600.000 husstande, der vælger tryksager gennem NejTak+. Dette niveau har NejTak+ ligget på de seneste år, og det forventer vi også for fremtiden.

Jesper Veber anfører, at de små annoncører i en fart bør finde en anden kanal til deres tilbudskommunikation, da de vil blive fravalgt. Mon ikke det er omvendt.

Uden NejTak+ ville alle blive fravalgt med et Nej tak-skilt. Nu fastholdes adgangen for i gennemsnit mere end 10 butikker pr. husstand for 600.000 husstande, som i dag ville være Nej tak-husstande, hvis ikke FK havde introduceret NejTak+.

Faktisk forstår jeg ikke Jespers råd til detailhandlerne - flyt dine tilbud fra den mest effektive kanal til digitale medier, hvor Amazon, Google og Facebook er i gang med at sætte sig på detailhandlen og dominere adgangen til forbrugerne fuldstændigt.

Jeg mener, argumentet er modsat!

Anvend tilbudsavisen, fordi den virker og fordi den giver en vis beskyttelse mod nye konkurrenter som f.eks. Amazon. Og så er prisen for at kommunikere til en NejTak+ -husstand i øvrigt den samme som til en husstand, der modtager alle tilbudsaviser.

Dette motiverer jo ikke FK Distribution til at øge antallet af NejTak+ husstande for egen vindings skyld, faktisk tværtimod.

Motivationen består alene i at sikre, at detailhandlen fastholder muligheden for at kommunikere til så mange husstande som muligt, også selvom det betyder en begrænsning i antallet af tilbudsaviser til dem, der ønsker at bestemme hvilke de modtager.

Alt i alt er det naturligt, at FK har overtaget administrationen af Nej tak-ordningen, da vi sammen med detailhandlen har interesse i at udvikle kanalen fremover, samtidig med at administrationen ikke er en helt triviel opgave, der bedst administreres af den, der skal forestå omdelingen.