Tanken om, at et spritnyt år også kan betyde en ny start, er besnærende.

Hvem har aldrig haft lyst til at begynde helt forfra, bare en sjælden gang imellem?

Ikke fordi det nødvendigvis går rigtigt skidt, men fordi man i bagklogskabens umådeligt klare lys kan se, hvordan det hele kunne være endt næsten perfekt - i stedet for som en pose blandede bolcher, hvor nogle smager godt, og andre bare er mere sukker.

Men rene begyndelser er der altså ikke ret mange af, hverken i den enkeltes liv eller for små og store organisationer. Eller for trends for den sags skyld.

En stor artikel i Politiken nytårsaftensdag satte spot på, hvordan det som regel giver god mening at forlænge nogle allerede kendte linjer, når man skal spå om, hvad der bliver stort i den nærmeste fremtid. Altså i dette tilfælde i 2017 - som i mellemtiden er blevet til nu.

- Trends er forandringsprocesser, der tager tid. Når trenden topper, har den allerede været hos os længe, sagde trendeksperten Henrik Vejlgaard til avisen.

- Næste års trends er helt åbenlyse, fordi du allerede kan aflæse dem i salgstallene, lød det fra Cathrine Gro Frederiksen, der bl.a. har skrevet bogen Trendsociologi v. 2.0.

Sværere behøver det altså ikke at være, og det bringer mig frem til nogle tal fra slutningen af 2016, som bekræftede en udvikling, der var blevet mere og mere tydelig året igennem: Supermarkederne klarer sig nu næsten lige så godt som discountbutikkerne.

Man kunne også sige lige så dårligt, for det er især væksten i discount, som er faldet, når man sammenligner med kriseårene, der gik forud. Fra januar til og med oktober 2016 var væksten i discount ifølge Danmarks Statistik ”kun” 1,0 pct., mens supermarkederne lå lige efter med en fremgang på 0,5 pct.

Så sent som i 2015 lå discountvæksten på 3,8 pct. - og få år længere tilbage var den over dobbelt så høj.

Men sidste år vandt supermarkederne slaget om det bedste månedsindeks med discounterne så mange gange i den sidste halvdel af året, at man sagtens kan se for sig, at supermarkederne i år får den højeste vækst af de to formater.

Et par argumenter:
Forbrugskrisen er nu mere eller mindre officielt erklæret for slut. Den gennemsnitlige dansker er derfor mindre fokuseret på at spare, og det kan komme de lidt dyrere dagligvarebutikker til gavn - så længe prisgabet til discount ikke får lov til at vokse.

Men supermarkederne med Super- Brugsen og Meny i spidsen har især både mere plads end discountbutikkerne og det faglærte personale til at kunne profi tere mest på den convenience food-trend, som nu i den grad er en realitet. Især hvis de formår at ”åbne” butikkerne, så man som kunde lynhurtigt kan få opfyldt en mission om at hente et nemt måltid uden lange vandringer gennem butikken.

Mere tvivlsomt er det, om det i Danmark kan lade sig gøre at smelte onlinehandel og butikker sammen, så travle forbrugere får attraktive muligheder for at samle et online-bestilt indkøb op på vejen hjem fra arbejde. I andre lande er den slags udbredt. Også her må det større butiksareal give supermarkedet nogle muligheder - men det har vi til gode at se udnyttet endnu.

I bund og grund bliver sådan et vækstkapløb mellem supermarkeder og discount dog nok afgjort af, hvor der kommer nye butikker til. Får Dagrofa f.eks. fart på ambitionerne om flere Meny-butikker - eller åbner Rema 1000, Lidl og Kiwi så mange nye butikker, at det opvejer alle discountkæders lukninger af små, nedslidte og urentable butikker. Vi følger med…

Godt nytår!