Superbrands er det nye sort i dagligvarer
Jeg håber ikke, at nogle mærkevareleverandører føler sig snydt af overskriften.
Den handler nemlig ikke om en markant opprioritering af de mest udbredte mærkevarer i dagligvarehandelen i de kommende årsforhandlinger. Måske nærmere om det modsatte.
For de superbrands, der er temaet her, er de største dagligvareaktørers egne navne, som formentlig aldrig er blevet brugt så meget i kommunikationen udadtil som nu. Og alt peger i retning af, at udviklingen kun vil fortsætte.
I sidste uges blad nåede vi lige at få med, at Dagrofa-koncernen har ændret navnet på sit foodservice-ben, så selskabet nu hedder Dagrofa Foodservice. Dermed bliver familieskabet med resten af koncernen understreget på en måde, som er væsentligt lettere at aflæse end tidligere.
Og alle planer om at frasælge Dagrofa Foodservice er vist ikke bare blev lagt allernederst i skuffen - under en bunke andre papirer. Skuffen må også være blevet låst og nøglen smidt væk.
Coop Danmark har længe promoveret Coop-navnet - og en følelsesladet debat om at kalde alle koncernens kæder for noget med Coop kostede måske ikke blod, men sved og tårer i et langvarigt opslidende formandsopgør, der først sluttede sidste år.
Derfor vakte det også opsigt, da en SuperBrugsen og en Fakta i Trekroner ved Roskilde tidligere i år blev omdøbt til hhv. Coop Mad og Coop Hverdag.
Den gang blev det pointeret, at det bare var pilotbutikker.
I denne uges Dansk Handelsblad kan vi fortælle, at der især bliver der gjort meget ud af at udvikle på det Fakta-baserede koncept, Coop Hverdag, hvor der her i efteråret bliver åbnet yderligere 10 testbutikker.
Måske egner Coop Hverdag sig mere end Fakta til at blive den rigtige afløser for brugser, der kæmper med underskud. Og set i lyset af Faktas lidelseshistorie med røde tal gennem det meste af et årti kan det næppe skade noget at skifte navn. Tværtimod.
Desuden har de meget mere råderet over Fakta-navnet på Coops hovedkontor i Albertslund, end de har over SuperBrugsen, hvor andelen af brugsforenings-ejede butikker er meget stor.
Og SuperBrugsen, Coop-familiens bedste trumf de senere år, har det efter sigende stadig rigtig godt.
Fra Coop i Albertslund suser vi videre til ærkerivalen Salling Group i Aarhus, hvor en gedigen nyhed er sluppet ud lidt før tid.
Derfor er den faktuelle viden om koncernens nye private label-strategi, der først bliver ført ud i livet næste år, stadig begrænset. Men Salling-navnet bliver aktiveret på en ny og særdeles synlig måde.
I forvejen er der allerede nu blevet gjort langt mere brug af stifternes efternavn i bl.a. kædernes markedsføring. Og Salling kommer også til at spille en dominerende rolle i en ny private label-serie med omkring 6.000 varer.
Dermed går Salling den samme vej som Rema 1000, der sætter sit eget kædenavn på flere og flere varer i et voksende antal kategorier.
Et frisk gæt kunne gå på, at det temmelig anonyme Vores-navn på de private label-varer, der hverken er meget billige eller profilerede på anden vis, ved samme lejlighed bliver skrottet i Føtex og Bilka. Mange af Vores-varerne kan i stedet komme til at indgå i den nye Salling-serie. Om øvelsen er mere omfattende, får vi se.