For godt et års tid siden fik jeg en god ide.

Det mente jeg i hvert fald selv den gang.

Og det gør jeg på mange måder stadig. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at se Dansk Handelsblad som medarrangør af en prisuddeling for dagligvarebranchen, der skulle have fokus på CSR - ud fra den simple tankegang, at de bedste ansvarlighedsprojekter fortjener en særlig opmærksomhed og belønning.

Det er jo svært at forestille sig bedre formål at give priser til end initiativer, der er med til at gøre verden til et bedre sted at være.

Efter en kort indledende sondering af mulighederne er ideen imidlertid foreløbig endt i en skuffe, hvor den sammen med andre gode ideer ligger og venter på at blive støvet af, når tiden er til det. (Skulle der være nogle af jer, der læser det her, som kunne tænke sig at indgå i sådan arrangement, hører jeg meget gerne fra jer.)

Men en af grundene til, at ideen stadig ligger i skuffen, var, at indsatser på ansvarlighedsfeltet er svære at gøre objektivt målbare på en måde, hvor man sammenligner - ikke æbler med pærer - men anti-madspildsinitiativer med bionedbrydelig plastik eller dyrevelfærd. For bare at nævne nogle ganske få eksempler.

Inden for flere underområder kan man som virksomhed benchmarke sin indsats op mod andres, og med "Den sociale Beregner" kan man f.eks. se et regnestykke for, hvad det offentlige sparer, når en af arbejdsmarkedets mere skæve profiler får et job - og hvad der til gengæld kommer ind i skatteindtægter. Der findes uden tvivl flere ansvarlighedsmåleinstrumenter, og nye vil komme til.

Men ved nærmere eftertanke er der måske noget grundlæggende galt med tankesættet, når ansvarlighed primært bliver et konkurrenceparameter, som det er tilfældet i dag? Bør det ikke i stedet være noget, som virksomhederne samarbejder om - i det omfang, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen giver lov?

Hvis behovet for at gavne almenvellet er ægte nok, kommer man vel alt i alt længere i et koordineret samarbejde. Gør man ikke? Som man kunne læse i en kommentar i dette blad fra Coop Danmarks genvalgte formand Lasse Bolander for et par uger siden, er det imidlertid et kapløb, hvor Coop nægter at give slip på sin traditionelle ansvarlighedsførertrøje.

Bolander ser ikke mindst et pres på den position fra Salling Group, der efter navneskiftet fra Dansk Supermarked i sommer har sat endnu mere tryk på CSR-initiativerne. Kapløbet mellem kæder og koncerner om at komme først med nye ansvarlighedstiltag blev igen meget tydeligt, da Rema 1000 tidligere på foråret fortalte, at smøgerne skulle gemmes væk i kædens butikker fra nytår - men blev overhalet indenom af først discountrivalen Netto og her per 1. oktober af Sallings to andre kæder, Føtex og Bilka.

Det er imidlertid sådan, at en position som en virksomhed, der tager ansvarlighedsarbejdet alvorligt, er meget mere sårbar, end hvis den kun er sat her på jorden for at tjene penge til sine ejere. Når man på den måde stikker næsen frem, mens man løfter et ansvarlighedsflag højt i vejret, risikerer man at få nogle slag over trynen, hvis der er andre, der er mindre imponerede over indsatsen - og giver udtryk for det.

Senest har Coop fået smæk af dyrevelfærds-NGO'en Anima for sin markedsføring af et kyllingeprodukt med kun ét af fire hjerter i Coops eget velfærdsmærke.

Aldi og Lidl ryger i infight over, hvem af de to der kom først med åbne leverandørlister over kædernes tøj og sko-producenter i først og fremmest Fjernøsten. Og flere konkurrenter har haft riven ude efter Nettos forsøg med pant på plastposer.

Efter en periode med udstrakt velvilje over for strømmen af gode gerninger fra kæderne er det både forventeligt og ønskeligt, at der bliver skruet op for den kritiske sans, så der også på ansvarlighedsområdet kan blive sorteret i stort og småt, godt og skidt.